Tesla - En overordnet tråd

Hej allesammen!
Tesla har lidt noget af et fald gennem den seneste tid. Jeg går imod den generelle konsensus, da jeg fortsat er meget bullish på aktien. Her er 4 punkter til, hvorfor jeg mener, at det nu er et godt tidspunkt at købe op i Tesla.

1: Høj vækst på levering

Tesla vækster 40% på salg (47% på produktion) YOY i et recessionstruet bear market. Det er alt andet lige en imponerende bedrift, og især når man kigger på legacy-fabrikanterne som alle har stagnerende eller dalende salg.

Man skal i øvrigt huske at Teslas egen guidance på 50% vækst over de kommende år er CAGR-baseret, så helt ok at væksten falder under svære makro-forhold.

Hvis man zoomer ud i helikopter-perspektiv og ser udviklingen for Teslas salg over de seneste år, så er det svært ikke at blive imponeret (Tesla leverede i 2015 50.000 biler, og leverede i 2022 1.300.000. En CAGR på 59%). Man skal være stor Tesla-bear for at vende disse tal til et skuffende resultat.

Intet tyder på at Teslas efterspørgsel er stagnerende ud fra et enkelt kvartal med under 50% vækst. Tværtimod vil jeg vurdere at efterspørgslen kun vil fortsætte sin eksponentielle stigning herfra.

Værd at huske er i øvrigt at Teslas udvikling er sket uden at de har brugt én eneste krone på markedsføring.

2: Flotte fundamentaler

Alle Teslas fundamentaler vækster i et skyhøjt tempo. Det gælder toplinjen, bundlinjen, EPS, positivt cash flow som alle indtil nu har vækstet med eksponentielle stigninger på +50% YOY. Samtidig har Tesla branchens suverænt bedste profit-marginer (med GAAP).

Analyserer man Teslas nøgletal og væksttal med fundamental analyse, så står de særdeles stærkt positioneret.

Man skal huske at et firma ikke er lig sin aktiekurs, og det gør sig især gældende for et højvækst firma som Tesla under en recessionstruet økonomi. Tesla har tradet til nogle høje multipler før de negative makrobevægelser ramte økonomien (+100 P/E i starten af 22), og der er intet at sige til, at de så lider et ekstra fald. Dette fald er samtidig blevet forstørret af Elon Musk, der har udtalt nogle mildt sagt uheldige ting på Twitter. Men dette ændrer altså ikke på fundamentalerne i et firma - og det er altså fundamentalerne, der er motoren, og det, der på langt sigt skubber akitekursen.

Som Benjamin Graham sagde: på kort sigt styres markederne er af følelser, men på lang sigt styres de af objektivet. Lige nu styres det overordnede markeds-sentiment af Tesla af følelser, men på langt vil the intrinsic value blive afspejlet i aktiekursen med udgangspunkt i fundamentalerne.

3: Teknologiske forspring

Også hvis man “kigger dybere end regnskaberne” og kigger på produktet, teknologien og innovationsgraden står Tesla stærkt, og anskuet fra et ingeniørmæssigt standpunkt så har de en række essentielle fordele, som bliver meget svære at indhente for konkurrenterne.

Mange af disse fordele er ikke afspejlet i regnskaberne endnu, men det vil de med god sandsynlighed blive over de kommende år. Her er det værd at nævne deres forspring indenfor selvkørende teknologi, som jeg vurderer er meget stort, og jeg vil gå så langt som at sige at på nuværende tidspunkt er det tæt på umuligt at indhente Tesla (En dybere forklaring kræver, at man bevæger sig ind på emner som machine learning, neural networks).

Nogen gange er man som fundamental analytiker nødt til at erkende, at for firmaer på kanten af teknologiens udvikling, så kan de teknologiske forspring ikke ses i regnskabet med det samme. Jeg plejer at sammenligne det med en meterolog, der kan se at en tornado vil ramme land indenfor nogle dage. Følgerne efter tornadoen kan ikke ses endnu, men på et tidspunkt rammer den.

Denne analogi kan overføres til Tesla, for hvis de reelt bliver de første med et stort forspring, der knækker koden til level 5 selvkørende teknologi, så vender det markedet på hovedet (og så er det først dér, at det for alvor vil kunne ses i fundamentalerne). Det er med stor sandsynlighed det scenarie, jeg forventer vil udspille sig over de kommende år.

4: Teslas vertikale integration.

Tesla er vertikalt integreret og varetager selv en stor del af deres supply chain. Det betyder bl.a. at Tesla selv producerer store dele af bilen in-house og derfor ikke er afhængig af leverandører.

Jo mere Tesla skalerer deres produktion op, jo mere vil dette gavne Tesla. Det er bl.a. grundet den vertikale integration at Tesla har så høje margins. På langt sigt vil det give fordele på disse punkter:

  • Opnå højere gross margin pr. bil
  • Hurtigere og lettere opskalering af produktion
  • Hurtigere produktionstid pr. bil.
  • Mindre afhængighed af en kompleks og ofte forsinkende supply chain (man nedbringer antallet af flaskehalse).
  • Dyb hardware og software integration, der fx muliggøre selvkørende teknologi.

Kom gerne med jeres take på casen!

2 Synes om

Der kan ikke pilles ved disse konklusioner, men som djævlens advokat kan vi måske sætte fokus på nogen forhold og hvorfor aktien er under pres.

Jeg tror dog ikke den skal handles som en bil aktie

  • Jeg køber heller ikke rigtigt det med at væksten flader ud hvis man ser på månedstal, der er dog lidt om snakken i Kina. Det der bekymrer mig mest er det kinesiske marked, hvor jeg snakkede med lokale, der siger at nogen sager der dernede virkelig har pillet ved Tesla som et brand - vi må se hvordan det udmønter sig.

  • Toplinjevækst i 2023 og fremadrettet tror jeg faktisk ikke så mange piller ved, men de enormt usikre på om væksten i indtjeningen flader ud (måske falder helt bort) når priser sættes ned. Der er vel ikke noget der tyder på deres produktionspris pr bil vil falde i 2023. Igen ingen ved det, da det altid er meget svært at vurdere operationel gearing i en produktionstung virksomhed.

  • Teknologisk forspring tror jeg også de fleste er enige om og alle de områder hvor de har optionaliteter i fremtiden. Problemet lige nu er at finansmarkeder ikke vil betale for optionaliteter men gerne have dem i en aktie som opside. Så pas på med at give dem nogen værdi og regne med markedet også gør det. Vi er så enige om på den lange bane skaffes afkast ikke af det vi kan se i dag, men det som kommer som en overraskelse. Men husk her det ikke altid den der længst fremme der vinder morgendagens kamp

Er det godt eller skidt at Tesla sænker priserne?

Som mange har hørt, annoncerede Tesla store prisnedsættelser for deres biler i går (op til 150.000 kr i Danmark). Man kan anskue disse prisnedsættelser som en negativ nyhed for Tesla (bear-view) eller som en positiv nyhed (bull-view):

Bear view: Bear-investoren vil se dette som et klart signal for at efterspørgslen efter Teslaer er styrkdykket gennem den seneste tid. Samtidig vil det skære betragteligt i top- og bundlinje.

Bull view: Bull-investoren vil se dette som en måde for Tesla at få efterspørgslen til at skyde i vejret. Det vil samtidig presse konkurrenterne i knæ, da de ikke har ligeså høje gross marginer pr bil som Tesla, og derved ikke har mulighed for at sænke prisen på deres elbiler.

Begge sider har ret

Begge takes kan faktisk godt være sande på samme tid. Tesla er en cyklisk aktie så det basker ( deres efterspørgsel er parallel med makro-bevægelserne), så de har helt sikkert oplevet et markant fald i efterspørgslen. Samtidig er der kommet flere og flere dygtige konkurrenter på banen fra bl.a. VW, Nio og Byd.

Men at Tesla har så store marginer, at de kan sænke prisen så meget er unægteligt en magtdemonstration, og det vil vende op og ned på markedet: Nogle i forvejen populære biler (Tesla Model 3 og Y) bliver gjort +100.000 kr billigere over night.

Det vil gøre, at efterspørgslen herfra skyder i vejret og det gør det svært for konkurrenterne at forblive konkurrencedygtige med deres priser: Tesla har en gross margin (med GAAP) pr bil på 25%, mens konkurrenterne har en på 10-15%. Vigtigt at huske her, er dog at dette tal er for deres benzin-biler. Vi kender altså ikke marginerne for deres el-biler, som man må forvente er markant lavere end 10-15%.

Det vil selvfølgelig skære i Teslas profit marginer, og hvad det helt præcist gør ved toplinjen og bundlinjen er vi nødt til at vente med Q1 tallene i år for at se (udgives i starten af april). Vi ved heller ikke endnu hvor mange brugere i USA, der har tilkøbt Teslas selvkørende teknologi-pakke (koster 15.000$/105.000 kr, i USA og har en 100% profit-margin).

Jeg mener, at Tesla taget det helt rette skridt: De prioriterer eksponentiel vækst i YOY salg i stedet for at gå efter så høje profitmarginer som muligt.

God weekend!

1 Synes om

Hej Anders,

Det er godt at møde dig, og jeg elskede at læse dine tanker om Tesla. Jeg er ikke en tæt følger af Tesla, men ligesom de fleste har jeg nogle tanker.

Musk effekt

Jeg synes, det er interessant, at du nævner Musk-effekten. Han har modtaget meget negativ omtale siden hans overtagelse af Twitter. Men i dette tilfælde tror jeg ikke, der vil være nogen langvarig negativ effekt, især fordi Tesla er det overlegne produkt. Efter priskuttene, hvorfor ville man købe noget andet, hvis man vil have en elbil?? Men jeg er ikke bekendt med situationen i Kina, som Michael nævner.

Værdiansættelse

Jeg lagde også mærke til værdiansættelsen for nylig, og synes, den er ved at nå et attraktivt niveau fra den langsigtede synsvinkel. Jeg ser Teslas fremtid som at gå ud over biler. Musk har ofte sagt, at han gerne vil have Tesla til at være en førende AI-virksomhed. Hvad synes du om det, og hvad synes du om de menneskelignede robotter, der blev annonceret på Tesla AI Day 2022 - tillægger du nogen værdi til dette på nuværende tidspunkt?

Autosektor holdning

Men lige nu venter jeg på at se, om vi får en recession, fordi jeg tror, at hvis vi får en recession, vil vi se problemer i bilsektoren fra den gæld i bilfinansieringssektoren. Mange folk tog et finansierings tilbud, da renten var nul, og vil have svært ved at betale tilbage i en recession. Hvis dette sker, vil der sandsynligvis være en brandudsalg af gode brugte biler, hvilket gør det svært for nye bil salg at opretholde nuværende priser.

Jeg læste en god Twitter-tråd om dette for nylig. Jeg har linke det nedenfor. Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er mit basis-tilfælde, men det er noget, jeg holder øje med, og det er i øjeblikket et hindring for min investering.

1 Synes om

Tesla BEATS On Revenue & Earnings - Decent Quarter From Elon Musk’s Firm :rotating_light:

They recorded $24.3bn in revenue and $1.19 in EPS beating both estimates, they delivered 405,000 cars in the quarter.

Tesla’s Annual Revenue:

2012: $413M (+102.5% YoY)
2013: $2B (+384.3%)
2014: $3.2B (+60%)
2015: $4B (+25%)
2016: $7B (+75%)
2017: $11.8B (+68.6%)
2018: $21.4B (+81.4%)
2019: $24.6B (+15%)
2020: $31.5B (+28.1%)
2021: $53.8B (+70.8%)
2022: $81.5B (+51.5%)

They guided for 1.8m vehicles for the fiscal year 2023 and said that they are “Focused On Vehicle Cost During This Period Of Macroeconomic Uncertainty, High-Interest Rates, Vehicle Price Deflation”.

Looking forward, Tesla has cut the price of some of its cars by up to 20%, time will tell if/when this hits margins. In this quarter they recorded auto margins of 25.9% which was a miss against estimates of 28.4%.

Tesla nåede et år-til-dato højdepunkt på $177,90 den 27. januar, men blev handlet ned den 30. januar, efter at en JPMorgan-analytiker gentog en salgsvurdering på aktien med et kursmål på $120.

JPMorgans Ryan Brinkman fortæller i et kundenotat:

Tesla’s softer trend and below-consensus adjusted automotive gross margin comes before the impact of large price reductions that will primarily be felt beginning in the first quarter, as such, we view margin trajectory negatively and expect that consensus margin expectations are likely to decline.

1 Synes om

Hvor højt stiger Tesla i 2023? Mit price target (Fundamental analyse af Tesla)

Hej allesammen!

Tesla har rørt meget på sig på det seneste, og d. 1 marts afholdes Tesla investor-day. Det ser jeg som en mulig katalysator, der kan sende aktien højere.

Derfor har jeg brugt den seneste tid på at udvikle mit estimat for, hvor højt Tesla stiger i år. Det har jeg glædet mig til at præsentere!

Som nogen af jer måske ved, forventer jeg, at Tesla har en meget stor upside i vente, og jeg forventer en mange-mange dobling af kursen over de kommende år (Mit price target for Tesla i 2025 er 1300$ og det ser jeg fortsat en stor sandsynlighed for bliver ramt.).

Hvor højt forventer jeg, at Tesla rammer i år

På baggrund af mine analyser, ser jeg en stor sandsynlighed for, at Tesla kan ramme 500$ senere i 2023.
500$ er min base case. Jeg har derudover også et bear og bull case scenarie:
Bear case: 350$
Bull case: +600$

Dette estimat går meget imod konsensus fra resten af markedet (Gennemsnitlige analytiker price target for Tesla ligger pt i 207$). Men jeg vil understrege, at jeg har stor tillid til, at vi vil nå op på eller i nærheden af mit price target.

I forhold til min egen postion i Tesla så ejer jeg nu 1880 aktier i selskabet. De har pt en værdi af 2,6 millioner kr…
Hvis mit eget price target på 500$ går i opyfyldelse, så vil det betyde at min egen position i Tesla vil være ca 6,5 millioner kr. værd ved årets udgang.

Før vi går videre, så vil jeg tilføje, at jeg godt forstår hvis andre fundamental analytikere tidligere har kunne stille sig skeptiske ved Teslas tidligere værdiansættelser, da den lå i tårnhøje multipler, og fx havde en P/E værdi i 2020 og 21 på +800. Mit price target bygger dog på tal, som jeg tror at de fleste investorer og fundamental analytikere vil finde realistiske.

Hvordan kan Tesla stige til 500$ i år?

Mit price target bygger på min forecast til bl.a. omsætning, overskud, profit Martins, EPS og hvilken P/E værdi markedet vil købe Tesla til.

Lad os starte med at kigge på Teslas nuværende fundamentaler: for regnskabsåret 2022 præsenterede Tesla en omsætning på 81,46 milliarder $ (51,6% stigning YOY), samt et overskud på 12,58 milliarder $ og en TTM EPS på 3,62$ (127% stigning YOY).

På baggrund af mine beregninger forventer jeg, at Tesla vil vækste deres bundlinje med minimum 80% i år. Dette giver os samtidig en diluted TTM EPS, der vil flugte tilsvarende og lande på 6,51$ i slutningen af året.

Herefter kigger vi på min projekterede P/E, som jeg forventer markedet vil betale for Tesla. På baggrund af mine opstillede modeller, vurderer jeg, at det er sandsynligt, at Tesla rammer en TTM P/E på 80 senere i år. Nuværende værdi er 57.

Med disse værdier kan mit forventede price target for Tesla udregnes til 520$.

Diluted TTM EPS (6,51$) * P/E (80) = 520,8$ ≈ 500$

Hvordan kan Tesla ramme en P/E værdi på 80?

En P/E værdi på 80 vil altid betragtes som høj. Det er dog set ofte for lignende vækst-firmaer som fx Amazon, Netlfix, Meta etc. At de i deres højvækst perioder har haft P/E værdier i længere perioder på +100.

Jeg er personligt stor fortaler for den kendte value investor Peter Lynch’ PEG værdi (Price-earnings-growth), som foreskriver at et fair niveau for P/E værdien er, hvis den ligger sig tæt op af et selskabs forventet YOY vækst på bundlinjen.

Med en forventet vækst på 80% YOY på bundlinjen, ser jeg det derfor som højst sandsynligt, at P/E også vil bevæge sig op i det leje (PEG = P/E: 80 / FY23 vækst: 80% = 1). Den største forhindring mod dette er, hvis markedet igen hives længere ned af negative makrobevægelser (hvilket selvfølgelig ikke er et usandsynligt scenarie).

Jeg snakker ofte med investorer, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor P/E kan ligge så højt for Tesla, mens den for størstedelen af de andre bilfabrikanter ligger i meget lavere niveauer. PEG værdien kan hjælpe os med at give et svar på, hvorfor Tesla kan sælges i så høje multipler sammenlignet med resten af bilindustrien, der i gennemsnit ligger på 7. Markedskonsensus for disse er, at de står overfor stagnerende og faldende regnskabstal over de kommende år og derfor ligger P/E markant lavere. Markedet vil give en højere “kilopris” for en aktie med en forecasted vækst på +50% i modsætning til firmaer, der har udsigt til stagnerende eller faldende top- og bundlinjer.

Jo mere tillid markedet har til, at Tesla vil fortsætte indfri deres vækstmål for i år og årene frem jo højere vil P/E værdien blive. Derfor ser jeg også en reel sandsynlighed for at P/E kan stige højere endnu end 80, og jeg ser det langt fra som umuligt at Tesla kan ramme en P/E på +100 indenfor årets udgang.

Teslas teknologiske fordele

Jeg anbefaler altid investorer og andre fundamental analytikere at “kigge dybere end fundamentalerne”, og anskue især tech-firmaer fra et ingeniørmæssigt perspektiv, med fokus på produktet, teknologien og innovationsgraden. Det er ofte er disse faktorer, der skubber fundamentalerne. Og det var sådan at jeg selv formåede at forudsige Teslas eksponentielle stigning fra 2017 - på daværende tidspunkt var der intet i regnskabstallene, der røbede den store stigning Tesla stod overfor.

Fra et ingeniørmæssigt standpunkt står Tesla meget stærkt på flere af disse faktorer bl.a. qua deres vertikale integration, dybe software integration i bilerne, selvkørende- og AI-teknologi, ladernetværk mm… Disse områder dykker jeg ned i et kommende indlæg.

Tesla afholder d. 1 marts deres årlige investor-day, men i år har de lagt op til, at der vil blive præsenteret store ting, og det kan være den næste katalysator for at sende aktien højere.

1 Synes om

Hej

Det undrer mig meget, at de danske pensionsselskaber ikke har Tesla aktien i deres porteføljer.

Tesla har opnået investment grade hos S&P samt Moodys.

Jeg ser detail investorer er dybt inde i aktien, men at det ""etablerede investerings folk ‘’’ ikke ser det samme potentiale, og noget gange ønsker at shorte aktien.

Er det fordi man kun ser et kvartal frem ?

Mvh
Claus_D_R

Jeg tænker det er baseret på mange faktorer hos pensionselskaberne. :sweat_smile: Selvom en blåstemplingen i USA er god for Tesla, så har Peter Lindegaard, investeringsdirektør hos Industriens Pension, i hvertfald tidligere været ude at sige:

”Hvis der ikke har været resultater af dialog i lang tid, og hvis selskaber siger ét, men gør noget andet, så ekskluderer vi. Et godt eksempel er Tesla. Selskabet behandler ikke medarbejderne godt og modarbejder deres ønske om at organisere sig."

Måske det lidt er samme følelse, som er hos alle de store pensionsselskaber?

I 2022 var shorting jo nærmest et synonym for Tesla - det var den mest profitable short-handel på det amerikanske marked og tjente 15,85 milliarder dollars til investorer. Ved sidste opdatering på Marketbeat, havde Tesla en short interest rate på 16 mia. dollars, som er høj sammenlignet med tidligere år ≈ så der er nogen med mere bearish forventinger.

Jeg tror man skal se den manglende interesse fra større danske institutionelle investorer, ud fra at Tesla jo indgår i mange af de store brede indeks, som allerede køber med en rimelig vægt, og at fundamental analyse på valuation kræver man indregner optioner på fremtidige områder, hvilket de sjældent er ret villige til at betale en høj pris for…

Tror ikke mange shorter den af de store inst. investorer. De er kloge nok til at holde sig fra en aktie som er så volatil og kan stige og falde, meget drevet af sentiment.

Tesla og lidt om ESG

Nå,

Hvordan gik det så, ja, en stigning på ca 50 procent siden jeg skrev for cirka en måned siden.

Jeg fik for et par år siden ændret min pension fra gennemsnit-rente til markedsrente. " Du skal så selv vælge hvilken fond du skal investere din pensionsopsparing i’ . Jeg er meget miljøbevidst og valgte ESG fonden.

Men opdager at der investeres i amerikanske banker (som finansiere olie industrien) og ikke Tesla. Det var jeg ikke glad for.

Kan man stole på ESG systemet ?
Jeg ville gerne have et svar på det spørgsmål. Og undersøger.

Hvilken ESG score har Tesla : 37
Bilfirmaet der laver biler, der ikke bruger fossile brændstoffer.

Hvad så med Phillip Morris ,
S&P Global giver Philip Morris, producenten af Marlboro-cigaretter, en ESG-score på 84. Meget bedre end Tesla.

Olieselskabet Chevron fik scoren 43. Også bedre end Tesla. Mærkeligt.

Du forstår nu, hvorfor jeg har fortrudt mit valg.

En dybere forståelse kan du få ved at se denne video

Men mon ikke der sker noget nu.

Efter Elon Musk har skrevet et tweet om systemet.

‘ESG is the devil’

Mvh

Claus_D_R

1 Synes om

Tesla og værdien

Jeg bliver som Tesla investor ( og Tesla nørd) spurgt om, hvad det der gør, at Tesla kan have samme værdi som alle de andre bilproducenter til sammen.

''Det er jo bare bilproducent"

Det er et stort spørgsmål.

Hvordan adskiller Tesla sig fra de andre.
Og der er mange grunde.
Her er et par som er vigtige. Set fra mit synspunkt

Rate of innovation

Tesla er en agil virksomhed, som gør at der er kort fra idé til ændring af produktet.
Der er eksempler på, at ændringer i bilen er gennemført på 3 timer. Noget som der hos andre bilproducenter vil tage flere år og vil komme med i næste bilmodel år efter.

Et godt eksempel er Joe Mode .
På Twitter var der en mand, Joe som beskrev, at når han kørte tur med hans børn i bilen, så var der lyde der forstyrrede hans sovende børn.
Og da Elon selv har børn så forstod han problemet og kort tid efter blev funktionen tilgængelig i bilen via en over the air software opdatering.

No part is the best part.

I en Tesla er der meget få knapper og der er der en grund til.
Grundtanken er hele tiden kan det gøres mere enkelt og effektivt.
Sænke omkostningerne
Tesla har udviklet deres egen aluminium legering som muliggør støbning af store karrosseridele.
Det vil spare 370 dele og en masse robotter.
En teknik som Toyota nu vil kopiere.
Det er en af grundene til at Tesla i Berlin er 10 timer om at lave en bil og
VW er 30 timer om det.


Megapacks , Powerwalls og Autobidder

Tesla er mere end biler. Mindre kendt er det, at udover biler har Tesla produkterne Powerwall og Megapack.

Megapack er batterier i stor skala til opbevaring af den varierende produktion af strøm fra solcelleparker og vindmøller til det tidspunkt hvor strømmen skal bruges.

Dette styres af programmet Autobidder. Autobidder giver uafhængige elproducenter, forsyningsselskaber og kapitalpartnere muligheden for automatisk at tjene penge på batteriaktiver. Kort sagt købe strømmen om natten hvor den er billig og sælge den til en højere pris i løbet af dagen eller om aftenen.

Pacific Gas & Electric installerede et 730 MWh Tesla Megapack system. Som et af verdens største forsyningsejede batterisystemer vil det efterligne gas peak-kraftværk, og det balancerer elforsyningen, når efterspørgslen topper.

Powerwall , er et hjemmebatteri der opbevarer energi fra husstandens produktion af strøm fra solcellerne på taget.

VPP
Virtuel Power Plant
Ved at forbinde flere Powerwalls, vil husstande kunne simulere et kraftværk og derved hjælpe elnettet ved mangel på strøm og tjene penge.

Tesla’ s energi division kan komme
til at være større end bilerne i fremtiden.

Har de danske pensionsselskaber købt
Tesla aktier ?

Her ses en opgørelse over de store pensionsselskabers beholdninger.
Tesla aktien stadig er i den sorte bog hos flere selskaber.

Jeg håber, at pensionsselskaberne kigger ud af vinduet og ser Danmarks mest sælgende bil og tænker måske er det tid til at besøge investering casen igen. Det vil være ærgerligt at gå glip af en stigning i aktien.

Flere pension selskaber har aktier i andre bilproducenter. Men tjener de penge?

Skiftet fra benzin til elbiler sker hurtigt.

Project Highland

I øjeblikket arbejder Tesla på et hemmeligt projekt kaldet “Highland”

Tid til historietime.

Navnet Highland rygtedes at stamme fra Fords revolutionerende fabrik Highland Park, hvor opfindelsen af samlebåndet blev videreudviklet. Med i arbejdet var danskeren Charles E. Sørensen, der var Fords chefingeniør. I Highland Park fabrikken blev der sat skub i produktionen af Ford T i 1913, og produktionstiden blev sat ned fra tolv timer i 1913 til 93 minutter i 1914.
Ford var ekstremt vertikalt integreret. Råmaterialer kom ind i den ene ende og ud i den anden kom bilerne hvert 24. sekund i 1928. På dette tidspunkt var halvdelen af alle biler i verden en Ford Model T. Highland Park blev prototypen på fabrikkerne, der skulle kopieres og opføres over hele verden: ”The machine that makes the machine.”

I 1919 blev Danmark centrum for Fords bilproduktion i Nordeuropa. Ford åbnede en samlebåndsfabrik i Heimdalsgade og i 1924 rullede der 11.000 Ford T biler ud fra Fords nye fabrik i Sydhavnen. I alt nåede fabrikken at samle 325.482 biler, før den lukkede i 1965.

Udviklingen af samlebåndet sænkede omkostningerne og Ford kunne sænke prisen. Fords mål var ,at lave en bil til masserne . Den skulle være billig at købe, billig at vedligeholde og den skulle have plads til hele familien. Fra 950 dollar i 1908 til 260 dollar i 1924, hvor produktionen nåede 2 mio. biler. (Hvad er Teslas mål i år?)

Her ses en graf over udviklingen af omkostningerne ved produktionen af Ford Model T.


I dag har Ford outsourcet en stor del af produktionen til underleverandører. Tesla går den anden vej og laver så meget som muligt in-house. Kontrollen og fortjenesten bliver dermed i huset.

Tesla samler ikke blot sine biler.
De laver bl.a. også sæderne til bilerne, udstyr og maskiner til at lave automatiseret batteriproduktion til sin egen batteriproduktion, som de bl.a. skal bruge til den nye semi-truck.

I dag er Tesla også gået ind i lithiumraffinering.

Tesla har, som Ford havde i starten af 1900-tallet, fat i alt fra råvarer til slutprodukt. Og slutproduktet tjener løbende penge via egen forsikringsdækning, softwaresalg (FSD) og opladning via egen ladenetværk.

Hvad er så projekt Highland?

Tesla er i gang med at rydde lagret af Model 3 biler og det er der en grund til, for det forventes at der snart vil komme en opdateret version af Model 3.

Projekt Highland vil minimere produktionsomkostningerne og øge effektiviteten for produktionen af Tesla Model 3

Som vi fik at vide ved Teslas Investordag, er målet at reducere omkostningerne med 50%.

Det forventes at den nydesignede model vil have en strukturel batteripakke og to megacastings, hvilket reducerer produktionstiden betydeligt.

En strukturel batteripakke er en batteripakke, der fungerer som en del af bilens karosseri. Det gør bilen stærkere, lettere og mere sikker. Megacastings er store metalstykker, der udgør bilens for- og bagende. De erstatter hundredvis af mindre dele, som normalt skal svejses eller skrues sammen. Det gør produktionen hurtigere, billigere og mere ensartet.

Det er muligt, at den kommende Model 3 også vil have nye funktioner såsom ventilerede forsæder, matrix LED-forlygter og Hardware 4 computer- og sensorsuite der indeholder en kraftigere processor og flere kameraer for at forbedre vision-kapaciteten

Ventilerede forsæder er sæder, der har små huller i stoffet, som lader luft cirkulere. Det gør sæderne mere behagelige i varmt eller koldt vejr. Matrix LED-forlygter er forlygter, der kan justere lysstyrken og retningen af hver enkelt LED. Det gør lyset mere præcist og effektivt, og kan også tilpasse sig vejr- og trafikforholdene. Hardware 4 er Teslas næste generation af computer- og sensorsystem, som styrer bilens selvkørende funktioner. Det siges at have en meget højere ydeevne og kapacitet end det nuværende Hardware 3. Det vil også have flere kameraer rundt om bilen for at give et bedre overblik over omgivelserne.

Det forventes, at den nye version af Standard Model 3 vil være udstyret med batterier fra en nærliggende CATL-frabrik. Batteriet Qilin af typen M3P, med 66 kWh kapacitet, med en rækkevide på omkring 480 km, også kaldet LFMP (Lithium Iron Magnesium Phosphate).

Bemærk her at batteriet ikke bruger Cobolt.

Cobolt er et sjældent og dyrt metal, som ofte bruges i batterier. Det har dog nogle ulemper, såsom miljø- og menneskerettighedsproblemer ved udvinding. CATL har dette alternative batteri, som ikke bruger cobolt, men i stedet bruger lithium-jern-magnesium-fosfat (LFMP). fordelene ved dette batteri er, at det har lavere omkostninger, højere sikkerhed og længere levetid.

Tesla vil i fremtiden samle sine biler på en helt ny og mere effektiv måde.

Systemet kaldes “unboxed” og går ud på at samle bilen på en ny måde, hvor bilens karrosseri er det sidste der samles. Resulatet er en besparelse er 50% af omkostningerne og der bruges 40 procent mindre fabriksgulv.

I stedet for at flytte bilen fra station til station på et samlebånd, vil Tesla bruge robotter til at flytte delene til bilen på et fast sted. Dette vil reducere spildtid og pladsbehov. Det vil også gøre det nemmere at tilpasse produktionen til efterspørgslen og ændre designet hurtigere.

Uanset hvad projekt Highland helt præcist går ud på, er det tydeligt, at Tesla er inspireret af Fords vision om at gøre bilen tilgængelig for alle og samtidig være innovativ og effektiv i produktionen.

VPP

Virtual Power Plant - Tesla’s ukendte forretningsområde.
-at forbinde husstandsbatterier på en intelligent måde.

Her kommer en uddybning (se afsnit om Megapacks, Powerwalls og Autobidder)

Et Virtuelt Kraftværk
Hvis der er mangel på strøm kan el-selskaber trække på tusindvis af husstands batterier og danne et virtuelt kraftværk. Det kan regulere udbud og efterspørgsel og dermed skabe stabile og lave priser.

Dette er afprøvet i Syd Australien med stor succes. Her er der lavet et netværk bestående af flere tusinde husstandes batterier, som tilsammen udgør mere end 250MW. Dette har allerede har betydet mindre forbrug af fossile brændstoffer og et mere stabilt el-netværk. Før i tiden var der i disse områder hyppige strømafbrydelser, dette har Tesla’s virtuelle kraftværk medvirket til at mindske, idet man nu kan trække på kapaciteten af disse batterier efter behov.

Her er Teslas egen video om systemet :arrow_lower_left:

Virtuelle kraftværker er allerede en vigtig del af elsystemet i det nordlige Californien, samt på den japanske ø Miyakojima. Og flere systemer er på vej.

Det fungerer sådan, at man bliver kompenseret ca. $2 per kilowatt man bidrager med til systemet under et såkaldt “event”. Et event kan være en varslet storm eller et nedbrud på et lokalt kraftværk.

I dette tilfælde vil Tesla kunne række ud til ejerne af husstandsbatterier og give dem mulighed for at “tilkoble” sig det virtuelle kraftværk. Dette sker gennem Teslas integreret system i deres app, som set på billedet nedenfor :arrow_down:

Ved strømmangel, ved f.eks lav vind her vil det virtuelle kraftværk kunne bidrage med lagret grøn-energi fra tidligere dage, til at stabilisere elnettet og undgå opstart af kraftværker der bruger naturgas eller biomasse.

Der er ingen tvivl om, at dette er en af fremtids energiløsninger.IMO.

1 Synes om

Ret vildt, kendte jeg faktisk slet ikke til. Ved du hvad er næste stadie for dem, nu de har afprøvet det i dele af Australien?

Tak for spørgsmålet.

De rykker hurtigt og er nu etableret i Texas og Puerto Rico.

Næste marked er Tyskland og her er der et pilotforsøg.

Betalingen til ejeren af batteriet er optil $500.

Claus