Tesla - En overordnet tråd

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla Energy

Tesla har lige aflagt regnskab Q2

Her viste Tesla Energy divisionen en vækst i gross margin til 18.4 %.

Antallet af GWh installeret steg med 222 % YoY.

På solrige og blæsende dage sker der noget interessant med elpriserne - de kan gå i minus. Dette giver en unik mulighed for at opkøbe den overskudsstrøm, opbevare den og senere sælge den til en højere pris.

Denne tankegang har ført til et stort marked for energilagring, et marked som Tesla for længst har indtrådt i med deres energi-division, Tesla Energy.

Tesla, som er kendt for deres revolutionerende elbiler, har også kastet sig ind i energilagring med deres Powerwalls og Megapacks. Disse batterisystemer spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og kan ændre den måde, vi forbruger energi på.

• Megapack - Storskala energilagring
  Megapack er navnet på Teslas store batterisystem, som har en enorm lagringskapacitet på 3 MWh energi. Det er nok til at forsyne 3600 hjem med strøm i en hel time!

Disse batterier er designet til at håndtere massive mængder energi og kan bidrage til at stabilisere elnettet. Èn Megapack, udgør ét modul, disse moduler sammensættes til et samlet anlæg, som varierer i størrelse, alt efter behov. Tesla har derfor konstrueret Megapacks til at være uendelig skalerbare for maksimal fleksibilitet.

Lige nu kan man på Teslas hjemmeside se, at den tidligste leveringsdato på et af deres Megapack-anlæg er Q2 2025, dette vidner om en enorm efterspørgsel.

Den voksende efterspørgsel på Megapacks har været så stor, at Tesla for nylig har bygget en Mega fabrik i Lathrop, Californien og har annonceret planer om at bygge endnu en i Shanghai, Kina. Disse fabrikker forventes hver især at have et produktionsoutput på ca. 40 GWh om året, eller det der svarer til omkring 10.000 Megapacks.

I Belgien er et af de største projekter i Europa for nylig blevet anlagt. Et anlæg bestående af 40 Megapacks, med en kapacitet på 100 MWh, har erstattet et gammelt og støjende turbojet kraftværk fra anden verdenskrig i byen Lessines. Denne udskiftning er med til at øge mængden af grøn energi i el-nettet, og samtidig reducere lyd- og luftforurening.

Se her Teslas egen video om projektet:

Tesla Megapack | Lessines, Belgium

• Megapack som backup-strøm til virksomheder

For virksomheder er Megapack en gamechanger. Det giver dem mulighed for at have backup-strøm til rådighed uden at skulle være afhængig af store dieseldrevne nødstrømsanlæg. Med Megapacks kan virksomheder med solcelleanlæg også lagre den energi, de selv producerer, og bruge den, når elpriserne på markedet er høje. Dette gør det muligt for dem at spare penge og blive mere uafhængige af det traditionelle elnet.

Systemet kan med fordel bruges hos f.eks. energitunge bryggerier, der kan få en del af deres energiforbrug dækket vil hjælp af solceller, også selvom solen ikke skinner.
Tesla har f.eks. hjulpet Sierra Nevada bryggeriet i Californien med at udnytte deres 2 MW solcelleanlæg, bestående af 10,751 solcellepaneler, til sit fulde potentiale.

Til at styre batterierne har Tesla udviklet en fælles softwareplatform. Denne platform driver hele Teslas energi-økosystem, både Megapacks, Tesla Solar, Tesla Superchargers og deres virtuelle kraftværker, der består af tusinder af Powerwalls.

Denne softwareplatform består af:

Autobidder: En automatisk handelsplatform, der hjælper elproducenter, forsyningsselskaber og investorer med at tjene penge på batteriaktiver ved at handle med strøm på en smart måde (i.e. købe strøm billigt, lagre det og derefter sælge strømmen når efterspørgslen er større)

Powerhub: Et avanceret overvågnings- og kontrolsystem, der maksimerer effektiviteten af energiressourcer som sol- og vindenergi.

Microgrid Controller: En selvstyrende kontrolenhed, der opretholder stabiliteten i små, uafhængige elnet, og reducerer driftsomkostningerne.

Opticaster: Intelligent software, der forudsiger og optimerer energiforbruget for at spare energi og øge brugen af vedvarende energikilder.

Virtual Machine Mode: En teknologi, der efterligner mekanisk inerti i elnettet En vigtig del, når der bruges mere vedvarende energi i stedet for roterende turbiner. Det sikrer, at netfrekvensen er konstant ved 50 Hz.

Tesla har hele værdikæden fra produktion af batterier til projekt udvikling.

Tesla Energy har pt. deres batterisystemer i brug i mere end 65 lande, med en samlet lagringskapacitet på over 10 GWh.

Elon Musk har udtalt, at han ser Tesla Energy vokse til at være cirka lige så stor som deres bilforretning på lang sigt.

“I think long-term Tesla Energy will be roughly the same size as Tesla Automotive. The energy business is collectively bigger than the auto business” @elonmusk

Det er et klart tegn på, hvor meget Tesla tror på potentialet for lagring af energi og betydningen af dette for den grønne omstilling.

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Anders_Bæk_Møller]

Tesla udgiver regnskabstal for 2. kvartal. Var det godt eller skidt?

Tesla udgav i går aftes regnskabstal for 2. kvartal, og aktien er i aftermarket dalet med 4,19%.

Tesla formåede at vækste YOY på toplinjen, men faldt på bundlinjen.

Teslas toplinje for 2. kvartal landede på 24.93 milliarder dollars. En YOY stigning på 47%.

Teslas bundlinje landede på 3,4 milliarder dollars og faldt med 3% YOY.

Bundlinjen faldt pga Teslas store prisnedsættelser i første halvår, samt store investeringer i AI og i at opstarte produktionen af Cybertrucks senere på året. Dette betød samtidig at Teslas operating margin faldt fra 11,4% i sidste kvartal til 9.6% i dette kvartal.

Teslas aktie har fået et hug i premarket pga. de mindre marginer, og samtidig fordi at Elon Musk ikke kunne garantere, at der ikke ville komme flere prisfald senere på året igen.

Mit take

Regnskabstallene flugter rigtig fint med mine forventninger for aktien. Tesla har sat priserne ned pga. de større negative makrobevægelser, så der er intet at sige til at marginerne har lidt under det. Det vigtigste at holde fast i er fortsat at Tesla sælger enhver bil, de kan producere og at deres marginer (trods prisfaldene) fortsat er stærkere end branchegennemsnittet (på 8%, men dette er både for benzin- og elbiler, man bør huske at de fleste konkurrenter taber penge på hver en elbil de sælger).

Tesla bliver et større og større “platforms-firma”

Der blev meldt flere større nyheder ud i løbet af præsentationen fra Elon Musk:

Den vigtigste nyhed var, at Tesla befinder sig i indledende forhandlinger med en “større bilfabrikant” om at licensere Teslas selvkørende AI-teknologi (Tesla FSD). Dette er en udvikling jeg længe har spået, og hvis aftalen indgåes, vil det blive en meget stor katalysator for aktien. En sådan aftale vil i praksis betyde, at Tesla begynder at få en forretningsmodel som ligner Microsoft med Windows og Google med Android, da Tesla i så fald formentligt vil licensere hele styresystemet/hjernen i bilerne ud til konkurrerende fabrikanter.

Denne udvikling vil også betyde, at Tesla begynder at blive et større og større “platforms-firma”, som ejer den spilleplade, som andre bilaktører er nødt til at spille på. Det er en udvikling der allerede er begyndt eftersom mange bilfabrikanter har meddelt at de vil begynde at benytte Teslas lader-netværk.

Tesla begynder altså at ligne andre platformsselskaber som Microsoft, Apple, Alphabet etc.

Tesla Dojo - en mulig konkurrent til Nvidia

En anden vigtig annoncering var, at Tesla er ved at have færdigudviklet deres AI-træningscomputer, Dojo. Alle AI systemer (som fx Teslas selvkørende AI og ChatGPT) trænes på store mængder af data, og denne data-træning foregår på meget kraftfulde supercomputere. Nvidia har et solidt tag i denne industri, men med Dojo lancerer Tesla deres egen supercomputer.

Dojo har den store fordel, at den er optimeret til at træne video- og billeddata, hvorimod Nvidias datacenter GPU er mere all-around løsninger, der bedre kan træne AI-systemer med tekstdata (som de mange chatrobotter kræver). Dojo er klar til at tages i brug, og her er en anden mulighed for, at Tesla kan licensere teknologien ud til andre AI-udviklere. Og så får Tesla en forretningsmodel, der ligner Nvidias datacenter GPUs eller Amazon AWS.

Mit price target for i år

I starten af året præsenterede jeg mit price target på 500$ for i år (bear pt: 350$, bull pt: 600$), og jeg ser fortsat en stor sandsynlighed for, at Tesla vil nå dette niveau inden årets udløb.

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla og en fremtid med selvkørende autonome biler. Full Self Driving.

Lad os begynde med den vigtige lille byggesten. FSD chippen, en chip designet af Tesla og FSD computeren, bilens hjerne.

Tesla’s FSD-chip er den hemmelige ingrediens bag fremtidens selvkørende biler.

Tesla besluttede i 2016 at udvikle sin egen AI-chip i stedet for at bruge eksisterende chips på markedet. Dette gav dem mulighed for at optimere chippen specifikt til selvkørende biler og dermed øge ydeevnen. Noget som ingen andre bilfabrikanter har formået at gøre.

Tesla FSD Chip er en chip designet af Tesla, og blev introduceret tidligt i 2019 til deres egne biler. Chippen er designet til at behandle 2100 billeder i sekundet. Designet til at behandle video og lyd gennem et neuralt net og udsende de kommandoer, som køretøjet skal overholde.

Den er fremstillet på en 14-nanometer-produktionsproces på Samsungs fabrikker i Austin, Texas, og består af seks milliarder transistorer på en 260 millimeter kvadratisk silicium matrice.

Chippen indeholder 3 grupper af quad-core processorer (Cortex-A72), i alt 12 processorer, der arbejder ved 2,2 GHz. Disse processorer er “hjernen” i systemet og udfører komplekse opgaver samt en grafikprocessor (GPU), på 1 GHz, der tager sig af de visuelle opgaver i systemet.

Yderligere er der to neurale processorenheder (NPU), som arbejder ved 2 GHz. Disse enheder er specielt designet til kunstig intelligens og hjælper med at analysere data og træffe beslutninger.

Chippen er udstyret med specielle tensor-kerner (TPU), der er designet til at accelerere komplekse matrixoperationer, som er essentielle for deep-learning-algoritmer. Dette giver mulighed for hurtigere og mere effektiv træning og udførelse af neurale netværk.

Chippen indeholder flere andre hardware acceleratorer, “co-processorer”, som hjælper chippen med at udføre forskellige opgaver mere effektivt. Chippen er et komplet system-på-en-chip, der er i stand til at starte et standard operativsystem.

Her er et kort over chippen:

FSD-chippen er en af de mest kraftfulde AI-chips, der er specielt udviklet til selvkørende biler. Den har en høj behandlingshastighed og kapacitet til at udføre avancerede beregninger i realtid.

FSD-chippen er også designet til at være energieffektiv, hvilket betyder, at den kan udføre komplekse opgaver uden at forbruge unødvendig strøm og minimere varmeudvikling.

Tesla arbejder kontinuerligt på at forbedre FSD-chippen ved at frigive softwareopdateringer. Disse opdateringer optimerer chippen og giver bilen nye selvkørende funktioner, der gradvist forbedres.

• FSD Computer:

Når FSD-computeren er tændt og aktiveret, føres sensoriske input til kortet fra en række forskellige kilder. Disse omfatter aktuelle bil-data aflæsninger såsom inertial måleenhed (IMU), GPS, hjuldata, styrevinkel og kortdata.

Her et billede af selve computeren:

Der er 8 eksterne kameraer og 1 internt kamera. Data føres til begge FSD-chips samtidigt til behandling. De to chips danner uafhængigt af hinanden en fremtidsplan for bilen – en detaljeret plan for, hvad bilen skal gøre næste gang.
De to uafhængigt afledte planer fra begge chips sendes derefter til sikkerhedssystemet, som sammenligner dem for at sikre, at en aftale bliver indgået. Når de to planer fra begge chips er enige om den beregnede plan, kan bilen fortsætte og handle på denne plan.
De udførte planer valideres derefter vha. sensorisk information, der bruges som feedback for at sikre, at planerne udføres korrekt. Den fulde operationsløkke fungerer kontinuerligt.

Tesla har også indbygget redundans i FSD-computeren ved at have to chipsæt til stede i bilen. Dette giver ekstra sikkerhed, da bilen stadig kan fungere, selv hvis en af ​​chipsene fejler.

Teslas FSD chip og FSD computer er en banebrydende teknologi, der har potentiale til at revolutionere transporten. De gør det muligt for Tesla at udvikle selvkørende biler, der er sikrere og mere effektive end biler der styres af mennesker.

• Planen fremover:

For nyligt er Tesla gået over til at benytte et “vision only” (dvs. uden radar eller lidar) indgangsvinkel til FSD-udfordringen, idet løsningen på den måde bliver billigere og mere skalerbar.

Ved hjælp af banebrydende forskning har Tesla formået at træne dybe neurale netværk til at håndtere en bred vifte af udfordringer i forbindelse med selvkørende køretøjer.

Claus

Denne visualisering inkluderer ikke blot selve vejplanen, men også den statiske infrastruktur og endda 3D-objekter, der bliver projiceret direkte på visningen set fra oven. Dette giver køretøjerne (og føreren) en dybdegående forståelse af deres omgivelser.

Claus

En af de mest imponerende aspekter af Teslas tilgang, er deres evne til at lære fra en kontinuerligt voksende og varieret mængde af virkelige scenarier. Dette opnås ved at indsamle data fra millioner af aktive køretøjer på vejene.

Claus

Processen med at udvikle de nødvendige neurale netværk til Autopilot er ikke nogen nem opgave. For at træne disse neurale netværk bruger Tesla op til 70.000 GPU-timer – en indikator for de enorme datamængder og den kompleksitet, der er involveret i træningen. De har også udviklet deres egen chip Dojo chip og system til træningen. Da Nvidia ikke kan levere hurtigt nok.
(se også beskrivelse i ovenstående afsnit om Tesla Dojo fra Anders Bæk Møller)

I dag blev et system bestående af 10.000 H100 GPU fra Nvidia tændt.

Det resulterende output fra disse netværk er intet mindre end imponerende. Hver enkelt tidsmæssig enhed genererer omkring 1.000 forskellige tensors, hvilket svarer til 1.000 forudsigelser for ethvert punkt i tid.

Denne præcise og omfattende tilgang er kernen i Teslas vision for selvkørende køretøjer og baner vejen for en fremtid med sikre, pålidelige og autonome transportløsninger.

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

PS. Hvis du vil vide mere om NVIDIA H100 så kan jeg anbefale at læse denne post på X.

Sawyer Merritt

[Claus_D_R (Claus)]

Supercharger-netværket.

Verdens største netværk af hurtigladere!

Teslas Supercharger-netværk blev grundlagt i 2012 som en innovativ opladningsinfrastruktur specielt designet til Tesla-ejere. Netværket blev etableret med det formål at gøre det nemt for Tesla-ejere at tage på lange rejser og eliminere rækkeviddeangst.

Siden da er det vokset og spredt sig over hele verden og har spillet en afgørende rolle i at fremme elektrisk mobilitet og gøre elbils-ture mere praktiske og tilgængelige end nogensinde før.

For 10 år siden, den 29. august 2013, indviede Tesla den første ladestation i Europa i Dombås, Norge.

Det blev i år fejret med gratis opladning for alle i 24 timer, både for Tesla-ejere og ikke-Tesla-ejere, idet sidstnævnte også har adgang til ~70% af Teslas ladestandere i Europa.

Det er ikke hver dag der er gratis opladning hos Tesla, men faktisk er Tesla allerede den billigste udbyder af lynladning, og det er endda “uden abonnement".

Som abonnent, altså som Tesla-ejer, er prisen endnu bedre! Ca. 1,80kr-2,10kr Pr/KwH alt efter tidspunkt på dagen.

På nuværende tidspunkt har Tesla +960 Supercharger-lokationer rundt om i Europa, de fleste også med adgang for ikke-Tesla-ejere, hvilket gør det muligt for elbils-ejere at rejse frit rundt i Europa uden rækkeviddeangst og mulighed for at køre helt fra Nordkap til Gibraltar.

Ifølge Tesla’s Q2 2023 regnskabsrapport er der nu mere end 48.082 Supercharger-stik tilgængelige globalt, og imponerende nok blev der tilføjet 5.265 af dem i løbet af de seneste 3 måneder!

Supercharger-netværket har det klare formål at give Tesla-ejere mulighed for at rejse til en brøkdel af omkostningerne ved benzin- og diesel-kørsel. Dette betyder væsentlige besparelser pr. kilometer og du behøver aldrig at bekymre dig om at betale for benzin igen.

Ladeprocessen er enkel sammenlignet med andre opladnings-udbydere. Du skal blot tilslutte stikket til bilen, og systemet genkender din bil, hvorefter betalingen automatisk trækkes fra det kort, du har tilknyttet i appen. Ingen besvær med skærme, lade-brikker eller fysiske kort.

Det store antal af pålidelige opladere og den gnidningsfrie proces har gjort at andre bilmærker har ønsket at samarbejde med Tesla i USA.

Ford, GM, Chevy, GMC, Cadillac, Rivian, Volvo, Polestar, Mercedes, Nissan, Fisker, Honda og Acura har ønsket at samarbejde med Tesla.

Det betyder, at de fra 2025 kan tilbyde opladning på +12.000 af Teslas ladestationer i USA til deres kunder. Dette betyder også, at bilmærkerne er nødt til at bruge Teslas udstyr i deres biler fremover, herunder deres opladerstik, North American Charging Standard (NACS).

Teslas eget stik og port er nu blevet til North American Charging Standard (NACS).

Før var CCS standarden, som vi har det i Europa.

Her ses forskellen

En anden fordel ved Teslas ladenetværk er, at Tesla altid implementerer flere ladestandere på hver af deres placeringer. Når der er flere ladestandere på samme sted, skaber det tryghed ved at reducere bekymringen for, om der er ledige ladestandere, når man kommer frem.

Her en Supercharger station i Mantorp, Sverige med 40 ladere (stalls).

Teslas tilgang til opladning af elbiler skiller sig ud på grund af dens imponerende omkostningsfordel. Tesla hævder, at deres ladere er hele 87% billigere at producere sammenlignet med konkurrenternes.

Tesla rapporterer selv ca. $17,000 i hardware omkostninger pr. stander, hvilket kan sammenlignes med $130,000 fra et andet firma.

Dette skyldes primært det enklere og mindre komplekse design, der kræver færre komponenter. Denne omkostningsbesparelse gør det muligt for Tesla at tilbyde konkurrencedygtige opladningsløsninger til deres kunder, hvilket er en stor fordel for elbilsindustrien.

Teslas tilgang til at reducere omkostningerne og forenkle designet af deres ladere viser, hvordan effektiv ingeniørarbejde kan gøre en forskel i et konkurrencepræget marked.

Denne strategi hjælper også med at gøre elbiler mere tilgængelige for forbrugerne ved at mindske de økonomiske barrierer for opladning, hvilket kan fremme overgangen til mere miljøvenlige transportløsninger.

I USA er der i øjeblikket føderale midler i udbud for opsætning af lynladere, og her vinder Tesla udbud til millioner af dollars.

Dette sker fordi Tesla’s bud på opførelsen af ladestationer i gennemsnit ligger på omkring $392.000 pr. lokation sammenlignet med et gennemsnit på $795.000 fra andre firmaer.

Det er ~51% mindre end deres konkurrenter! Så det er ingen overraskelse, at de er favoritter til at levere lyn-ladestationer for føderale midler i USA.

En af årsagerne til deres vanvittigt lave priser i forhold til konkurrenterne er, at de nu bruger præfabrikerede Supercharger-enheder (PSU’er) til at oprette nye Supercharger-stationer på rekordtid. Disse PSU’er bliver produceret på Teslas anlæg i Buffalo, New York.

De præfabrikerede systemer giver Tesla mulighed for at oprette nye Supercharger-stationer på kortere tid end traditionelt. For eksempel var Tesla i stand til at opføre en 12-stiks Supercharger-station i Brooksville, Florida, på lidt over en uge ved hjælp af denne metode.

Jeg kan anbefale at læse denne analyse om det faldende behov for benzin stationer

Cern Basher, CFA

Samt denne analyse af værdien af supercharger netværket

Cern Basher, CFA

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Anders_Bæk_Møller]

Tesla stiger 10%! Hvorfor?

Tesla har haft en forrygende dag og er efter markedsluk landet på en aktiekurs på 273$ - en 10,09% stigning.
Jeg ejer selv 1950 aktier i Tesla, og for min egen position har dagens udvikling betydet en stigning på ca. 350.000 kr (samlet værdi ca 3,7 millioner kr).

Hvorfor stiger Tesla pludselig så markant?
Forklaringen skal findes i, at den amerikanske finansinstitution Morgan Stanleys netop har udgivet sin nye analyse af Tesla. Morgan Stanley har i sin opdaterede analyse af Tesla hævet deres price target fra 250$ til 400$ (Derved nærmer Morgan Stanley sig i øvrigt mit eget price target på 500$ ved udgangen af 2023).

Morgan Stanley skal have ros for, at de for alvor begynder at forstå Teslas styrker, og deres rapport flugter rigtig fint med min egen analyse: Jeg har i tidligere skriv understreget, at Tesla er blandt verdens førende AI-selskaber. Dette skriver Morgan Stanley også i deres rapport, og dét er grunden til, at de har hævet deres price target så markant. Morgan Stanley nævner konkret 2 fremtidige triggere:
-Tesla DOJO supercomputer
-Tesla selvkørende teknologi (FSD 12)

Teslas DOJO computer bruges til at træne AI-systemer med store datamængder, og derved kan man bedst sammenligne den med Nvidias egne AI-træningscomputere (som bl.a. ChatGPT og Tesla selv benytter lige nu).
DOJO har dog den fordel at den er specialdesignet til at træne video- og billeddata på (i modsætning til Nvidias systemer, som er mere all-around og er bedst til tekst-data). Det giver Tesla en fordel i kampen om at nå selvkørende AI-teknologi, for her kræver det nemlig at AI-systemet trænes på ufatteligt store mængder video-data, som optages fra alle Teslas biler på vejene.
Morgan Stanley fremhæver også, at Tesla DOJO i fremtiden vil kunne licenseres til andre AI-udviklere og derved kan Tesla få en forretningsmodel som Nvidia eller AWS fra Amazon. Denne indtjeningskilde nævnte jeg desuden også i min seneste analyse, og det hjælper med at transformere Tesla til det, som jeg kalder et “platforms-firma”: Altså et selskab, der ejer mere og mere af spillepladen, som andre aktører er nødt til at spille på.

Morgan Stanley skriver samtidig helt korrekt at DOJO bringer Tesla endnu længere i front indenfor selvkørende AI.

Dagens udvikling flugter rigtig fint med mit eget price target for i år, og jeg forventer fortsat at Tesla har en stor sandsynlighed for at lande på 400-500$ ved udgangen af 2023.
Du kan finde min 2023 analyse af Tesla her:

Hvor højt stiger Tesla i 2023. Mit price target - Andersbm.dk

God aften

[Claus_D_R (Claus)]

Gigacasting

Jo færre dele, jo bedre.

Tesla vil reducere omkostningerne med 50 % og det opnås bl.a. ved at
højtryksstøbe (Gigacaste) karosseriet af aluminium og derved spare 300 robotters arbejde der tidligere arbejdede med at skære og håndtere samt svejse dele sammen.

Tesla Gigacasting - en revolution inden for bilproduktion

Tesla har kombineret en række innovationer for at skabe et teknologisk gennembrud, der ændrer den måde de fremstiller elbiler på.

Giga Press-programmet er en serie af trykstøbemaskiner fremstillet til Tesla, produceret af firmaet Idra Group i Italien. Idra Group er en producent af trykstøbemaskiner, grundlagt i 1946 i Brescia, Italien. Virksomheden er kendt for at producere de største højtryksstøbemaskiner i verden. Hver maskine vejer 410-430 ton.

Her ses den nyeste maskine

Tesla er de første til at bruge de enorme højtryksmaskiner, der presser med 6.000 til 9.000 tons klemtryk til at forme de forreste og bageste strukturer af en Model Y i en “gigacasting”-proces, der reducere produktionsomkostningerne.

Målet med Teslas Gigacasting er at støbe køretøjets undervogn som en enkelt enhed i stedet for at bruge hundredvis af separate komponenter. Ideen er at nedbringe stykliste omkostningerne og dermed de samlede produktionsomkostninger. Reuters har lavet en artikel om, at Tesla er på nippet til at forbedre sin Gigacasting-metode til muligvis at støbe et helt køretøjs undervogn som et sammenhængende stykke.

Tesla reinvents carmaking with quiet breakthrough

Tesla har lavet et patent som afslører, at de vil støbe næsten hele den komplekse undervogn af en bil i ét stykke.Den fornyede Gigacasting-metode vil eliminere behovet for over 400 separate komponenter og erstatte dem med et enkelt cast.

I dag producerer Tesla biler med en eller to dele som er støbt i aluminium (blå) , som ses her.

Ikke alle fabrikker er nået lige langt i processen endnu.

At skifte til Gigacasting af bagenden på en Model Y, vil reducere produktionsomkostningerne med 40%, denne del erstatter 79 dele.

Egen aluminiumsblanding.

Tesla har også udviklet deres egen unikke aluminiumslegering, som CEO Elon Musk omtalte under Tesla Battery Day i 2020. Denne legering er designet til at have høj styrke uden behov for varmebehandling og er særdeles velegnet til støbning.

Forbedret sikkerhed

Et nyt patent viser, hvordan i Tesla Model Y beskytter i en ulykke.

Tesla indgav et patent vedrørende “Integrated Energy Absorbing Castings” tilbage i juli 2021. Tesla har designet specielle strukturer til de kontrollerede deformationszoner (krummelzoner).

Det betyder også, at bilen efter et mindre uheld lettere kan repareres ved blot at udskifte de støbte strukturer.

Her ses processen

Tesla GigaCasting with Giga Press

Bilindustrien følger udviklingen

De omkostningsbesparende implikationer af Teslas Gigacasting har fået adskillige andre bilproducenter bl.a. Volvo og Toyota til at udforske måder at anvende denne metode i deres produktionslinjer.

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla’s egen batteriproduktion

Fra forskningspartnerskab til opkøb af nøgleteknologi.

Forskningspartnerskab

Tesla har indgået et partnerskab med den anerkendte forsker Jeff Dahn fra Dalhousie University i Canada. Tesla indgik oprindeligt partnerskab med Jeff Dahn og hans laboratorium tilbage i 2016. Det oprindelige partnerskab var planlagt til at udløbe i år, men Tesla har valgt at forlænge og forstærke samarbejdet. Den nye partnerskabsaftale giver Tesla eksklusive rettigheder til de gennembrud, der opstår fra Dahns laboratorium indtil 2026. Dette er en spændende udvikling, der vil give Tesla en konkurrencefordel inden for batteriteknologi.

Jeff Dahn er ikke blot en af verdens førende forskere inden for lithium-ion-batterier; han er også en pioner i feltet.Hans laboratorium ved Dalhousie University har arbejdet med at forbedre batteriteknologien og har allerede opnået nyskabende resultater. Et af de mest imponerende resultater er forlængelsen af levetiden for lithium-ion-batteripakker til over en million miles. Dette er en afgørende bedrift, der kan ændre landskabet for elektriske køretøjer og energilagring.

Tesla har allerede høstet frugterne af dette partnerskab. Der er annonceret flere bemærkelsesværdige battericelle- og produktionsgennembrud. Nogle af disse gennembrud er utvivlsomt resultatet af samarbejdet med Jeff Dahns forskerhold.

Opkøb af teknologi til batteriproduktion

For at realisere deres vision om at producere bedre og billigere batterier, har Tesla opkøbt flere teknologivirksomheder:

• Grohemann Engineering (nu Tesla Automation): Denne virksomhed leverer produktionsmaskiner og udstyr til fremstilling af alt fra mikroprocessorer til lithium-ion battericeller og moduler. De spiller en nøglerolle i at automatisere og effektivisere Teslas batteriproduktion.

• Hibar Systems: Et canadisk firma, der specialiserer sig i nøjagtige væskedispenserings- og påfyldningssystemer. Dette er afgørende for den præcise sammensætning af battericeller og forbedringen af ​​energitæthed.

• Maxwell Technologies: Dette opkøb fokuserede især på Maxwells tørbatterielektrode (DBE) procesmetode, som Tesla ser som en afgørende del af deres næste generations 4680-celledesign. Denne teknologi forventes ikke kun at øge energitætheden, men også at reducere produktions omkostningerne.

• SiILion: I 2021 erhvervede Tesla det Colorado-baserede batteristart-up SiILion, som arbejder med siliciumbaserede batterianoder. Dette kan resultere i endnu højere energitæthed og længere rækkevidde i Teslas batterier.

Teslas opkøb af automatiserings- og produktionsvirksomheder

Ud over teknologiske opkøb har Tesla også investeret i automatisering og produktion:

• ATW Automation: Dette tyske firma byggede batterimoduler og pakker for flere store bilproducenter og hjælper nuTesla med at strømline produktionen af batteripakker.

• Perbix: En specialist i at designe og bygge højt automatiserede produktionsmaskiner. Teslas opkøb af Perbix styrker deres evne til at automatisere produktionsprocessen.

Springpower’s Patenter: I 2021 erhvervede Tesla også patenter fra Springpower, der beskriver, hvordan man recirkulerer den kemiske løsning i katoder, hvilket eliminerer behovet for dyr vandbehandling. Dette kan reducere omkostningerne og miljøpåvirkningen ved batteriproduktion yderligere.

Tesla’s skridt mod selvforsyning: Batteriproduktion

Tesla er ikke blot en bilproducent. En af de seneste skridt i den retning er deres beslutning om at tage styringen over hele batteriproduktionen.

4680-Batteriprogrammet: Halvering af omkostningerne

Et af Teslas mest ambitiøse mål er at halvere omkostningerne ved batterier og muliggøre hurtigere vækst inden for elektriske køretøjer. Dette mål er kernen i deres 4680-batteriprogram. 4680 er størrelsen på batteriet .Den 46 millimeter brede og 80 millimeter lange battericelle vil øge energitætheden med fem gange, øge rækkevidden med seksten procent og forbedre effekten med seks gange.

På Teslas Battery Day-begivenhed blev flere afgørende teknologier afsløret, herunder overgangen til ren nikkelkatode, anvendelse af siliciumanoder og nye teknikker til battericellefabrikation, der eliminerer brugen af giftige opløsningsmidler og reducerer kapitalomkostningerne samtidig med at de eliminerer vandspild.

Ved at reducere omkostningerne fra cirka $100/kWh til kun omkring $50/kWh, samtidig med at de minimerer kapitalomkostningerne, forventer Tesla at gøre elbiler endnu mere tilgængelige for den brede befolkning.

Med dette batteriprogram er Tesla godt på vej til at gøre elektriske køretøjer mere konkurrencedygtige med traditionelle benzinbiler, både i prisen og rækkevidden.

Resultatet forventes at være batterier, der er 54 procent mere energitætte, 56 procent billigere at producere og som vil reducere kapitaludgifterne pr. Giga watt-time med hele 69 procent.

Dette er et kolossalt spring fremad, der vil spare Tesla milliarder af dollars og bringe os et skridt tættere på at gøre elbiler billigere end forbrændingsmotorer.

Claus

Med deres kontinuerlige investeringer i batteriteknologi og produktionskapacitet er de på vej til at opfylde deres mål og revolutionere bilindustrien.

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla Energy Software

Fremtiden handler om elektroner og ikke molekyler.
Grunden til det er, at fra produktion til endelig forbrug er molekyle-værdikæden langt mere ineffektiv end elektron-værdikæden.

Energitransporten er meget lettere gennem strømkabler end gennem rørledninger, skibe og lastbiler.

Centraliseret solcelle-anlæg i stor skala har for længst etableret sig som den mest omkostningseffektive form for elektricitetsproduktion, og dette har allerede ført til en betydelig disruption i energiproduktionen.

Solcelle-anlæg er den eneste form for elektricitetsproduktion uden bevæglige dele; alle andre afhænger af roterende generatorer. Dette giver både en fordel med kapitaludgifter (CAPEX) og driftsudgifter (OPEX).

Men det, der virkelig forvandler spillet, er decentraliseret energiproduktion, hvor produktion og forbrug kan forekomme på samme sted, hvilket eliminerer behovet for at transportere elektricitet gennem transmissionsledninger. Dette reducerer yderligere CAPEX og OPEX betydeligt.

En anden banebrydende teknologi er storskala elektrisk energilagring i litium-ion-batterier, som har ubetydelige OPEX-omkostninger på grund af deres faste tilstand og en faldende CAPEX-kurve takket være skalafordele og konstant teknologisk udvikling.

Nogle åbenlyse anvendelser inkluderer elektrisk transport; elbiler og el-lastbiler, netstøtte f.eks VPP (Virtuel Power Plant) og backup-tjenester.

Hvad vi stadig ikke fuldt ud forstår, er de nye applikationer og tjenester, der vil opstå med de billige litium-ion-batterier.

På samme måde som med iPhone i 2007, hvor vi ikke kunne forudse de utallige antal nye produkter og tjenester som smartphones ville medføre, og på den måde ændre vores dagligdag.
Tænk på kombinationen af distribuerede solceller og litium-ion-batterier. Der må være et utal af nye anvendelser for denne kombination, som vi endnu ikke har opdaget.

Hvem vil høste de største indtægter og overskud af denne elektrificering?

Jeg tror, der vil komme tre bølger.

Den første bølge vil bestå af komponentproducenter som f.eks. Enphase, SolarEdge og Tesla.

Den anden bølge vil være systemproducenter, som Tesla og Enphase.

Den tredje og mest rentable bølge vil bestå af virksomheder, der forstår de nye tjenester, denne teknologiske kombination muliggøre.

Ligesom med smartphonen vil hardwareproducenterne helt sikkert tjene penge, men den virkelige fortjeneste vil opnås af virksomheder, der tilbyder software-tjenester, der bygger på disse teknologier, et eksempel er Teslas energihandels-program Autobidder.

Fortjenesten vil lægge hos dem, der administrerer den vitale infrastruktur for elektricitet; produktion, lagring og strømstyring, et område hvor Tesla med deres softwareløsninger allerede har udmærket sig.

Tesla’s samling af optimeringssoftwareløsninger ved navn “Autonomous Control” er sammensat af maskinlæring, prognoser, optimering og realtidsstyringsalgoritmer, der bruges til reduktion af elregninger, deltagelse i efterspørgselsrespons, mikronetstyring og engrosenergimarkedsbud.

https://www.tesla.com/da_dk/support/energy/tesla-software

Læs mere om Teslas økosystem af software til at understøtte sine energihardwareprodukter - Megapacks og PowerWall.

https://www.tesla.com/da_dk/support/energy/tesla-software#software-benefits

Alt dette, og så har jeg ikke engang taget højde for AI og dets indvirkning. Det ville måske også blive for vildt for de fleste!

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla og missionen

“to accelerate the advent of sustainable transport by bringing compelling mass market electric cars to market as soon as possible”

Tesla driver deres forretning på en helt anderledes måde end nogen anden etableret bilproducent.
Ja, faktisk er den måde, Tesla driver deres forretning på, forskellig fra enhver anden virksomhed, jeg kender til, ikke kun inden for bilindustrien.

Er grunden at Tesla har en mission ?
Som de skriver i deres Impact report " Our mission is to accelerate the world’s transition to sustainable energy. In pursuit of this goal, we build products that are designed to replace some of the planet’s biggest polluters – while trying to do the right thing along the way."

Tesla bliver så et energi selskab (sustainable energy) mere end et bilfirma.
(se indlæg om VPP og Tesla Energy længere oppe i tråden)
Og en virksomhed som vil ændre verden til et bedre sted. Jeg kender ikke andre virksomheder, der har samme mål.

Der er flere områder hvor Tesla gør det anderledes end etablerede bilproducenter. Jeg vil beskrive nogle få ting her.

Da jeg besøgte et Tesla showroom i 2019, i Bredgade - København var det udover bilen , en skærm med hjemmesiden, der blev præsenteret med få muligheder for farvevalg og tre varianter i udstyr. En af deres fordele er deres direkte salg til kunder, der eliminerer behovet for store mængder af lagerbeholdning, som man ser på forhandleres parkeringspladser hos de etablerede bilforhandlere. Man regner med, at det giver Tesla en omkostningsfordel på 2.000 dollars pr. enhed simpelthen ved at eliminere det meste af den lagerbeholdning.

Det, der tiltalte mig var deres udvikling af et softwaredefineret køretøj (SDV). Dette indebærer, at hver eneste funktion i en bil defineres i software, fra styring af batteripakken til at hæve og sænke vinduerne. Etablerede bilproducenter bevæger sig også ind i SDV, men indtil videre har de kun gjort det i små bidder. Tesla udvikler hele biler i software.

Når et køretøj er defineret i software, er det muligt at opdatere det uden at tilføje nyt hardware. Alt, hvad der kræves, er at sende ny software over luften og ind i bilen. Tesla har forbedret affjedringens dynamik, bremserne og endda lydsystemet med over-the-air opdateringer. Etablerede bilproducenter kan også udføre over-the-air opdateringer, men det drejer sig primært om infotainmentsystemet. Her er et eksempel, en forbedring af bilens kamera.

Deres fordel er brugen af digitale tvillinger til at udvikle biler og deres produktionsprocesser. En digital tvilling er præcis, hvad det lyder som. Det er en virtuel kopi af et produkt eller en proces, der eksisterer i den digitale verden. Dette betyder, at du kan simulere hver enkelt funktion af en bil i den digitale verden for at sikre, at alt fungerer korrekt, før du går videre med hardwaren.

Derudover kan du oprette en digital tvilling af en fabrik og køre den i den digitale verden for at løse eventuelle problemer, inden du går i gang med at opføre fabrikken i virkeligheden. En af grundene til, at Tesla kan opføre nye samlefabrikker så hurtigt, er, at de har bygget digitale biler i digitale fabrikker længe før det første rigtige køretøj er rullet ned af samlebåndet. Her ses udviklingen af en produktionslinje.

Claus

I telefon appen kan du se bilens digitale tvilling.
Hver Tesla solgt bil har en unik digital tvilling. Det starter i produktionen, hvor der løbende testes for defekter og fejl. Hvis en test mislykkes, vil bilen give besked så fejlen rettes.

Den digitale tvilling kan bruges proaktivt. Et eksempel på proaktiv brug af den digitale tvilling:
En Tesla har ikke sikringer. De har software-kontrollerede afbrydere.
Hvis noget går galt, diagnosticerer og isolerer computeren problemet. Afhængigt af problemet løser den det automatisk eller giver ejeren besked om service.

De har en fordel ved deres brug af et centraliseret computersystem i køretøjet. Dette indebærer, at alle elektroniske styringer er opdelt i forskellige zoner i en bil: venstre side, højre side, foran og bagved.
Etablerede bilproducenter grupperer deres computere efter domæner som kraftoverførsel, bremser, styring og chassis, ikke efter zoner. Ved at bruge zoner bruger Tesla langt færre kabler, hvilket reducerer vægt og omkostninger.

Tesla bruger centraliseret databehandling til at styre det hele - bogstaveligt talt et par kraftfulde mikroprocessorer til at håndtere databehandlingen. Etablerede bilproducenter har chips i næsten hvert komponent i en bil, inklusive lysene, sæderne, vindueshejsen, dørlåsene osv. Dette er grunden til, at de etablerede producenter var hårdt ramt, da der opstod en mangel på chips, mens Tesla i vid udstrækning var uberørt. Tesla bruger simpelthen ikke så mange chips

En af grundene til, at de er anderledes er deres organisering. De etablerede bilproducenter er naturligvis organiseret i siloer. Design er adskilt fra ingeniørfunktionen, som er adskilt fra produktion og indkøb. Selv de fleste ingeniørafdelinger hos etablerede producenter er organiseret i siloer, hvilket tilføjer flere lag af ledelse og bureaukrati og bremser kommunikationen og beslutningsprocessen.

Hos Tesla er det anderledes, de placerer alle ingeniører i et program i én fysisk enhed, hvor de rapporterer til én person. Og det kommer der nogle nyskabelser ud af , eksempelvis en ny måde at samle bilerne på.

Derudover laver Tesla så meget som muligt in-house.

Tesla har et softwareoperativsystem for virksomheden. Det er ikke kun et OS for deres biler, men et OS for hele virksomheden, der erstatter en række købte softwareløsninger. Det håndterer Teslas salg, finansielle tjenester, regnskab, HR, dokumentgenerering og en lang række andre funktioner. Alt softwaren til dette OS er skrevet internt, hvilket er den måde, Tesla gør tingene på: in-house.

Jeg kan anbefale, at læse bogen om Elon Musk skrevet af Walter Isaacson. I bogen er der beskrevet nogle af de ting jeg har nævnt.

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla - Virksomheden med en plan

I dette indlæg vil jeg dykke ned i, hvordan Tesla planlægger at fremskynde verdens overgang til bæredygtig energi.

Siden 2006 har Elon Musk formuleret ikke én, ikke to, men tre såkaldte “Masterplans” – strategiske missioner, der har guidet Tesla mod profitabelt, at udfører sin mission “Accelerating the world’s transition to sustainable energy.”

Masterplan 1:
“Tesla Motors hemmelige masterplan (bare mellem dig og mig)”

Elon Musk udgav den 2. august 2006 den første ikke så hemmelige “hemmelige” plan offentligt på Tesla’s hjemmeside. Planen der lagde grundstenen til virksomhedens nuværende vision og ambitioner. Det hele begyndte med den ikoniske el-sportsvogn, Tesla Roadster, men planen strakte sig langt ud over blot luksusbiler.

Tesla Roadster: Starten på Rejsen:
Tesla Motors’ første produkt den eldrevne sportsvogn, Tesla Roadster, var designet til at udfordre benzinbiler som Porsche og Ferrari. Men det, nogle måske ikke ved, var at Teslas langsigtede plan fra start var, at producere en bred vifte af modeller, inklusive prisvenlige familiebiler. Hvorfor? Jo, Musk forklarer allerede i sin første masterplan, at formålet med Tesla er, at fremskynde overgangen fra en kulbrintebaseret økonomi til en sol-elektrisk økonomi.

Strategien: Fra Luksus til Massemarkedet:
Tesla’s strategi er på daværende tidspunkt enestående. Planen er, at indtræde på markedet med luksuriøse biler, hvor kunder er villige til at betale en højere pris for en unik køreoplevelse. Profitten fra disse luksus-biler investeres derefter i forskning og udvikling for at nedbringe omkostningerne og lancere mere prisvenlige modeller. Planen var, at lancere en sporty familiebil til omkring halvdelen af prisen på Tesla Roadster, efterfulgt af endnu mere prisvenlige modeller.

Miljøhensyn: Batterier og Kraftværksudledning:
Musk adresserer to almindelige bekymringer ved elbiler: batteriaffald og CO2-udledning fra kraftværker ved opladning. Elon Musk pointere, at Tesla’s lithium-ion-batterier er miljøvenlige og kan genanvendes efter mere end 100.000 miles. Hvad angår CO2-udledning fra kraftværker ved elproduktion, påpeger Musk, at et skift til elproduktion fra vedvarende kilder som vandkraft og sol er afgørende for at minimere CO2-udledning.

Matematik og Effektivitet: Tesla vs. Prius:
Musk går ind i matematikken bag effektiviteten af Tesla Roadster i forhold til en populær hybrid som Toyota Prius. Her kommer ham frem til, at selvom Roadster er designet med fokus på ydeevne, overgår den benzinbiler i energieffektivitet.

Massemarkedet og Bæredygtighed:
Masterplan 1 inkluderer ikke kun biler men også bæredygtige energiprodukter. Tesla Motors ønsker at samarbejde med andre virksomheder og tilbyde solpaneler som en del af løsningen.

I korthed handlede Masterplan 1 om, at starte med luksusbiler, bruge overskuddet til at udvikle mere overkommelige modeller og samtidig tilbyde bæredygtige energiløsninger. Det var ikke bare en bilproducent; det var en visionær bevægelse mod en grønnere fremtid.

Elon’s egen kortfattede version:

So, in short, the master plan is:

1. Build sports car
2. Use that money to build an affordable car
3. Use that money to build an even more affordable car
4. While doing above, also provide zero emission electric power generation options

Don’t tell anyone.

https://www.tesla.com/da_dk/blog/secret-tesla-motors-master-plan-just-between-you-and-me

Masterplan 2:

Tesla’s Masterplan, Part Deux:

En Bæredygtig Fremtid i Fokus:
Elon Musk deler igen sin vision for Teslas fremtid den 20. juli 2016. Den bygger videre på den første plan fra 10 år tidligere. Heri beskriver Elon Musk hvordan Tesla planlægger at revolutionere både transport og energiproduktion.

Fra Elbiler til Bæredygtig Energi:
Musk anerkender, at starten med luksuriøse biler var nødvendig, men nu er tiden inde til at udvide horisonten.

Han introducerer tre nøglepunkter:

- Integrer Energi Produktion og Lagring:
Skab integreret soltag med batterilager, der gør individet til deres eget kraftværk. Musk ønsker at bryde barriererne mellem Tesla og deres solcelle-leverandør SolarCity for at skabe en enestående oplevelse for forbrugerne.

- Udvid Transportsegmentet:
Udover premium-sedaner (Model S) og SUV’er (Model X) introducerer Elon Musk planen om at lancere en kompakt SUV, en ny form for pickup truck og en overkommelig bil. Fokus er på at skalere produktionen for at gøre elbiler tilgængelige for alle og forbedre produktionsprocessen.

What really matters to accelerate a sustainable future is being able to scale up production volume as quickly as possible. That is why Tesla engineering has transitioned to focus heavily on designing the machine that makes the machine – turning the factory itself into a product.

- Selvkørende Biler:
Tesla satser på at opnå fuld selvkørende funktion med fail-operational evne, hvilket betyder, at bilen kan køre sikkert, selvom alle andre systemer i bilen fejler. Planen er at fuld selvkørende funktion gradvist vil blive rullet ud, og Musk forklarer, hvorfor de allerede implementerer delvis autonomi med Autopilot. Den langsigtede vision er biler der kan tjene penge for deres ejere ved at deltage i en fælles selvkørende-taxi-flåde.

Musk slutter af med at understrege vigtigheden af at accelerere overgangen til bæredygtig energi. Han ser solenergi og elektrisk transport som afgørende elementer for at undgå fossile brændstoffer og på den måde opnå en bæredygtig fremtid.

Elon Musks “Master Plan, Part Deux” er en visionær strategi for at transformere Tesla til mere end en bilproducent.

Elon’s egen kortfattede version:

So, in short, Master Plan, Part Deux is:

Create stunning solar roofs with seamlessly integrated battery storage
Expand the electric vehicle product line to address all major segments
Develop a self-driving capability that is 10X safer than manual via massive fleet learning
Enable your car to make money for you when you aren’t using it.

https://www.tesla.com/da_dk/blog/master-plan-part-deux

Masterplan 3:

Master Plan, Part 3

Tesla har netop lanceret “Master Plan, Part 3”, en visionær strategi for fremtiden, der udvider selskabets engagement i bæredygtig transport og energiproduktion.

De vigtigste punkter i denne nye plan, som er væsentligt længere end de foregående (Hele 37 sider). Heri beskrives hvordan Tesla har til hensigt at forme verdens transport- og energifremtid.

Elektrificering af Transportsektoren:
Elon Musk gentager sin plan om at elektrificere transportsektoren ved at fokusere på at udvide Teslas modelrække. Planen inkluderer introduktionen af en mini-bil til en overkommelig pris. Dette vil gøre el-biler endnu mere tilgængelige for den bredere befolkning, hvilket passer ind i Teslas langsigtende mål om at reducere afhængigheden af ​​fossile brændstoffer.

Bæredygtig Energi vha. Solenergi og Lagring:
Tesla fortsætter med at prioritere bæredygtig energi ved at udvide sine solenergi- og batterilagringssystemer. Musk understreger vigtigheden af ​​at gøre huse energineutrale ved hjælp af solpaneler og Powerwalls. Denne integration af grøn energi i hjemmet er en central del af Teslas bestræbelser på at skabe et mere bæredygtigt energinetsystem.

Autonomi og Robotaxi:
Elon Musk lægger vægt på den kommende udvikling af fuldt autonome biler og forudser, at de vil revolutionere transportsektoren. Han introducerer begrebet “robotaxier”, hvor Tesla-ejere kan sætte deres biler i en flåde, der fungerer som autonom taxaservice, når ejerne ikke bruger dem. Denne ide sigter mod at øge brugen af elbiler og gøre transport mere omkostningseffektiv.

Etablering af Tesla-fabrikker over hele verden:
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter Tesla-køretøjer planlægger selskabet at etablere flere produktionsfaciliteter rundt om i verden.

Sikkerhed og Teknologisk Innovation:
Musk fremhæver fortsat Teslas engagement i at gøre deres køretøjer sikrere og mere avancerede, men også deres fabrikker. Specifikt nævner han Teslas arbejde med at udvikle en “Tesla Bot,” en humanoid robot, der vil kunne udføre opgaver, som mennesker normalt synes er kedelige eller farlige. Dette er et skridt i retning af at udnytte Teslas teknologiske ekspertise ud over transportsektoren.

Bæredygtig Fremtid er Essentiel:
Tesla’s “Master Plan, Part 3” er en ambitiøs og visionær vej frem mod en bæredygtig fremtid. Den sætter fokus på at gøre elektriske køretøjer mere prisvenlige og tilgængelige for alle, samtidig med at integrerer solenergi og batterilagring for at skabe en mere bæredygtig energiproduktion. Tesla er ikke kun en bilproducent, men en nøglespiller i kampen om at reducere vores CO2-aftryk og skabe en mere klimavenlig fremtid.

se pdf

https://www.tesla.com/ns_videos/Tesla-Master-Plan-Part-3.pdf

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[bekeleinvest]

Hej Anders,

Har du et opdateret forecast på Tesla? Du havde et price target på $500 baseret på et EPS forecast på 6.51 og P/E 80. Den aktuelle EPS Q3 YTD er 2.04 efter et svagt Q3 (0.53 vs. 0.95 i Q3-22). Sandsynligvis ender EPS i 2023 på omkring 3 og med en P/E på 80 giver det 240, som er forholdsvis tæt på kursen i skrivende stund.

Det springende punkt er selvfølgelig også omTesla fortjener en P/E på 80, som betyder at der er indregnet volsomme stigninger i indtjeningen. Bundlinken vokser i 2023 den forkerte vej og prisnedsættelserne ser ud til at forsætte med faldende marginer.

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla og fremtidens bil

Hvorfor er Cybertrucken fremtidens bil?

Der er den, fordi med den introduceres en række nye teknologier, som uden tvivl vil blive brugt i fremtidens biler.

Det er den første bil, hvor der ikke er en direkte forbindelse mellem rat og hjul. Nu er der styring via ledning - kaldet “Steering by wire" - her er det digitale signaler, der aflæser hændernes bevægelser og styrer bilen, som drejer mere eller mindre alt efter farten.

Hvad betyder Tesla Cybertrucks ‘steer-by-wire’-teknologi?

Cybertrucken var den første bil som fuldstændig eliminerede den mekaniske forbindelse mellem rattet og hjulene.

Takket være skiftet til 48V elektrisk lavspændingsarkitektur bruger Tesla nu fuld elektronisk styring i stedet for det tunge og komplekse styresystem i køretøjet og tilbyder firehjulsstyring med tre motorer, to foran og en ved bag, med i alt 5 hestekræfter. Med Steer-by-wire kan Cybertrucken foretage en hel hjulsving ved lav hastighed med en styrevinkel smallere end 180 grader, og ved høj hastighed kan den ændre rat/hjulrotationsforholdet for køretøjet inden for få sekunder og begrænse bevægelsen. Dermed kan der opnås en mere sikker køre præstation med høj manøvredygtighed/nøjagtighed og en snæver vendecirkel.

Det er den første bil med 48V system i stedet for 12V som er almindeligt i alle andre biler.

Det er et system som sparer kobber og som er bedre til at imødekomme et øget strømforbrug fra skærme mv.

Hvorfor skifter Tesla til 48V elektrisk arkitektur?

12V lavspændings elektrisk arkitektur er blevet brugt til elektroniske komponenter i biler i 60 år. Tesla skiftede officielt til 48V-arkitektur med Cybetrucken leveret i går.

Derved blev 70 % af kablerne elimineret. Mens antallet af sensorer, kameraer og skærme er steget gennem årene, og strømbehovet for køretøjsmonterede systemer er steget, er 12 volts arkitektur forblevet konstant. Som følge heraf steg strømværdien fra disse systemer fra 50 til 250 ampere. For nutidens biler, som kræver tykkere og tungere kabler, ser løsningen ud til at være at skifte til et 48V system. Elon Musk, siger, at alle nye Teslaer, der skal frigives fra nu af, vil komme med 48V-arkitektur.

Takket være ændringen reducerede Tesla værdien af ​​strømmen i den elektriske lavspændingsarkitektur til under 100 ampere, og det lykkedes også at reducere kobberbehovet, som nåede op til 28 kg pr. køretøj, til næsten en fjerdedel.

Tesla, som tidligere var begyndt at bruge 12V lithium-ion-batterier i stedet for bly-syre-batterier kabelsamling i biler kan udføres af robotter i stedet for i hånden, er meget tæt på at overvinde en anden vigtig flaskehals med overgangen til 48 volt. Ændringen på 48 volt vil muliggøre produktionen af ​​lettere og mere effektive biler. En anden fordel ved denne innovation vil være faldet i omkostningerne, da behovet for kobber falder. Det skal selvfølgelig ikke glemmes, at med 48V vil isoleringen i kabler øges, og mere avancerede effektelektronikløsninger skal foretrækkes.

Der er flere grunde til, at denne 12-volts bilstandard og de bly-syre-batterier, der understøtter den, vil blive erstattet af den nye 48-volts standard og strømkilde. Brugen af ​​elektrisk energi i den moderne bil er steget gennem årene og dramatisk i løbet af det sidste årti med udviklingen af ​​automatiserede kontrol-, overvågnings- og infotainmentsystemer. Disse er afhængige af elektrisk strøm, der leveres til næsten alle steder i køretøjet, hvilket fører til stigende strøm i bilens ledninger. Faktisk skal det gennemsnitlige køretøj i dag bevæge sig mere end 200 ampere rundt om bilen, næsten ti gange den strøm, der var nødvendig i 1960’erne, da 12-volts standarden blev offentliggjort.

Problemet ligger i strømtabet på grund af ledningerne i bilen. Effekttab beregnes som modstand gange kvadratet af strømmen, så jo højere strøm, jo ​​lavere effekttab. Ved at øge strømforsyningen med 4x til 48V reduceres strømtabet med 16x. Det giver mulighed for mindre ledninger, mindre sikringer og mindre controllere, mindre køleplader (eller, i mange tilfælde, deres fjernelse), reducerer masse og vægt.

Denne reduktion i ledningsdiameter fører direkte til lavere materialeomkostninger og indirekte gennem vægtbesparelser i hele køretøjet. Produktionsomkostningsbesparelserne fra de forenklede ledningsnet er også betydelige, da disse er de sidste resterende komponenter i moderne køretøjer, som har vist sig at være svære at automatisere på grund af deres kompleksitet.

Udfasningen af blybatteriet.

Der er en betydelig fordel ved at opgive bly-syre-batterier i overgangen til 48 volt Li-ion-batterier. Næsten 100 millioner 12-volt bly-syre-batterier produceres på verdensplan hvert år, størstedelen i Kina, primært til bilindustrien.Meget af det bly, der bruges i disse batterier, kommer fra genanvendt bly. Blybatterier er det mest genanvendte forbrugerprodukt i verden, hvilket betyder, at der i øjeblikket ikke foregår nogen ny blyudvinding. Men bly er en kraftig nervegift, og genbrugsindustrien er en frygtelig plage for fattige samfund over hele verden. Der er ingen sikre niveauer af bly i blodbanen for mennesker, og det er både ekstremt vanskeligt og dyrt at forhindre bly i at komme ud i miljøet gennem disse genbrugsaktiviteter.

Tesla-revolutionen inden for køretøjets elektrisk/elektronisk arkitektur

Da leverandører har udviklet sig til at være kilden til hvert delsystem og komponent i det moderne køretøj, er mange af disse individuelle komponenter designet til at have deres egen elektroniske kontrolenhed (ECU). Hver ECU er programmeret af den enkelte leverandør og fungerer uafhængigt, som om den ikke var en del af nogen anden del eller køretøj. Diagrammet nedenfor illustrerer rodet af elektroniske kontrolsystemer (ECU’er), der findes i traditionelle køretøjer, (er også brugt i tidl. indlæg.)

Det, der ikke er vist i figuren er det problem, at hver ECU kan leveres af – og programmeres af – forskellige leverandører. Desuden er problemet i ledningerne, mange af ECU’erne kræver tilslutning til andre elektroniske komponenter. Elektroniske signaler i OEM-biler er digitalt forbundet med hinanden og til instrumentering via en såkaldt Controller Area Network (CAN) bus. Denne bus har udviklet sig som en international standard siden dens oprindelige udvikling i 1983 af Bosch, men er stadig underlagt licens fra Bosch på grund af varemærker og nyere udviklinger. Det har flere styrker, men i dag tilbyder den bredere digitale standard Ethernet omkostnings- og enkelhedsfordele, der bedre understøtter en zonebestemt elektrisk/elektronisk (E/E) arkitektur.

For at forstå konceptet med en zonal E/E, er her et billede af den traditionelle CAN-baserede netværksarkitektur i et moderne klassisk køretøj. Tesla ændrede alt det. Startende med Model S, og trin for trin videre til Cybertruck, erstattede de leverandørens ECU’er med dem, der var programmeret og understøttet af Tesla og forbundet via Ethernet.

Tesla understøtter en digital bilrevolution

Peter Bannon, Tesla-direktør med ansvar for elektronisk arkitektur, afsluttede sin præsentation om lavspændingssystemet under Investor Day-præsentationen i 2023 med en invitation til “andre OEM’er og hele leverandørnetværket til at slutte sig til os i denne udvikling.”

På Cybertruck Delivery Day roste Elon 48-voltssystemet, Ethernet-netværket og zonale ECU’er. Han sendte også en pjece til OEM CEO’er med titlen “Hvordan designer man et 48 VOLT KØRETØJ” med undertitlen “Skal vi virkelig gøre dit hjemmearbejde for dig?” Jeg er ikke sikker på, om dette er den bedste måde at opbygge et forhold til OEM’er på, men selvfølgelig har Elon sin uforlignelige stil. På den anden side har Tesla Supercharging-leder Rebecca Tinucci vist, at dedikeret outreach kan opbygge stærke partnerskaber med både traditionelle OEM’er og nye elbiler.

Tesla har med den banebrydende udvikling inden for Cybertruck mulighed for at bygge videre på denne store succes og udvikle en meget stærk licensvirksomhed for at hjælpe OEM’er med at udvikle deres egen E/E-arkitektur for at skabe succesfulde bilvirksomheder i den digitale tidsalder. Det ville være fantastisk for Tesla og transformerende for bilindustrien.

V2H /V2G

Tovejsopladning af elbiler i form af Vehicle-to-Grid (V2G) og Vehicle-to-Home (V2H)

Bilens batteri kan nu forsyne et hus, hvis der skulle opstå strømafbrydelser.

https://www.tesla.com/support/energy/powerwall/mobile-app/vehicle-charging-during-power-outage

Og dette kan betyde at mange el-generatorer på f eks. byggepladser kan undgås.Den kan også bruges til at oplade andre biler.

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla’s fokusering på omkostninger.

Omkostningsreduktioner

I Tesla’s nyeste regnskab Q4 vises dette søjlediagram der viser cost af goods pr vehicle.
Tesla’s udvikling i omkostningsreduktioner ses tydeligt.

Årsagen til denne fokusering på omkostninger skal findes i Teslas historie.

Perioden hvor produktionen af Model 3 blev startet op, i juli 2017 kaldes “produktions helvede”, det var en presset Elon Musk som sov og levede i fabrikken ved samlebåndet, da Tesla havde et år til at få produktionen op på 5000 biler om ugen. Det var det der skulle til for at Tesla kunne blive en succes. Han havde ikke tid til at bygge flere produktionslinjer, så han måtte finde måder at få de produktionslinjer han havde til at være mere effektive, derfor lavede Elon Musk denne algoritme for fremstilling i sine virksomheder:

• Question every requirement
• Delete any part of the process you can
• Simplify and optimize
• Accelerate the cycle time
• Automate

Som beskrevet i tidligere indlæg har Tesla opfundet en ny måde at lave bil karrosseriet på “Gigacasting” hvor de reducerede antallet af dele. Det har medvirket til en stor del af omkostningsreduktionen.

Firmaet CareSoft Global har lavet en analyse af b.la. forskellen i design af kølesystemet. Dette viste de i et interview på YouTube.

Bemærk antallet af dele. Jo flere dele, jo flere muligheder er der for, at noget går i stykker (fx i samlinger). Omkostningen ved håndteringen af hver del har betydning for bundlinjen. Vægten har betydning for køretøjets rækkevidde.

Dette kan også ses på bilen, der er simpelthen forskel på pladsen til bagage.

Samlebåndet 2.0

Næste store skridt er, at samle bilen på en ny og smartere måde, som sparer plads og gør, at flere robotter kan udføre flere opgaver i produktionen.

Dette er Tesla’s næste generations platform.

Her er et link til en forklaring på den nye måde at samle biler på.

https://x.com/SawyerMerritt/status/1751787598064898454?s=20

Det kommer til at betyde flere biler og billigere biler.

Jo mere vi producerer af en vare, jo bedre bliver vi til at gøre det.

Mange kender Moores lov

Moores lov er navnet på to love opkaldt efter Gordon Moore. Moores første lov siger, at antallet af
transistorer eller komponenter, vil fordobles hver 18. måned i et kredsløb. Moores anden lov siger at omkostningerne til etableringen af fabrikker, der fremstiller halvleder-mikrochips, fordobles hvert fjerde år. (Wikipidia)

men få kender

Wrights lov
Denne lov er en, der ser på produktionsomkostninger mod tid. Den siger, at produktionsomkostningerne vil reduceres op til 20 % for hver fordobling i produktionen.
Jo mere vi producerer af en vare, jo bedre bliver vi til at gøre det.

Wrights lov blev udviklet i 1936 og var udtænkt af Theodore P. Wright
Han var en ingeniør, som foretog observationer omkring fremstillingsprocesser inden for luftfartsindustrien, og så at for hver akkumuleret fordobling af fly produktionen faldt omkostningerne med omkring 20%.

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla Robotaxi - Ride-Hail service

Teslas Ambitiøse Planer om Fuldt Selvkørende Biler og Taxa-service
Tesla fortsætter med at skubbe grænserne for innovation inden for bilindustrien. Med en ambitiøs plan om at udvikle Full Self-Driving (FSD) og en tilhørende Taxa-service, har Tesla sat sig for at revolutionere måden, vi tænker på transport, selvkørende biler og personlig mobilitet.

Ambitionen om Fuldt Selvkørende Biler
I første kvartal af 2024 lancerede Tesla v12 af deres Full Self-Driving (FSD) software, en markant milepæl for deres ambition om at opnå fuldt selvkørende biler. Denne nye version byder på forbedringer i bilens evne til at operere selvstændigt under en bred vifte af køreforhold. Med FSD V12 er Tesla-biler nu bedre til at skifte vognbane, træffe beslutninger, følge den korrekte rute, og navigere uden om forhindringer på vejen uden førerens input.

FSD-teknologien anvender en vision-only arkitektur, som er baseret på behandling af visuelle data uden behov for dyre radarsystemer som f.eks. LiDar. Denne vision-arkitektur, baseret på kun visuelt input fra de indbyggede kameraer, mener Tesla er nøglen til skalerbar autonomi. Tesla understreger, at deres tilgang med end-to-end neurale netværk, trænet på milliarder af km af realworld-data, er den rette løsning for at opnå fuldt selvkørende biler.

Taxa-service: Teslas Næste Store Satsning:
Parallelt med udviklingen af FSD arbejder Tesla også på en ride-hailing service, der forventes at blive integreret i Tesla-appen. Denne service vil ikke blot supplere deres nuværende produktudbud men også positionere Tesla i direkte konkurrence med etablerede aktører som Uber og Lyft. Tesla planlægger at gøre denne service tilgængelig via en nem brugergrænseflade intergreret i den nuværende Tesla app, hvor kunder kan bestille en tesla-taxa direkte fra deres smartphone, ligesom de ville bestille en traditionel taxa. Denne integration vil gøre det muligt for tesla-ejere at tilføje deres køretøjer til flåden og potentielt generere en lille indkomst, når de ikke selv bruger bilen.

Tesla’s next-generation vehicle - “CyberCab”
Tesla har også spændende planer om at udvide deres taxa-service ved at operere en del af flåden selv med en nyudviklet, mindre bilmodel designet specifikt til bymiljøer, en såkaldt “CyberCab”. Denne kompakte bil, der kun vil have plads til to personer, er et strategisk skridt mod at maksimere effektiviteten i tætbefolkede områder, hvor plads og manøvredygtighed er altafgørende. Ved at inkludere denne mindre bil til deres selvkørende flåde, sigter Tesla efter at optimere udbuddet af selvkørende taxaer, samtidig med at de tilbyder en mere effektiv og miljøvenlig transportmulighed. Dette tiltag er endnu et eksempel på, hvordan Tesla ikke blot ser sig selv som en bilproducent, men som en central aktør i fremtidens smarte byer, hvor grønne biler og intelligent transport er nøglen til bæredygtig udvikling.

Udfordringer og Udsigter
Trods optimismen omkring FSD og taxa-service, står Tesla over for betydelige udfordringer, herunder tekniske barrierer og regulatoriske godkendelser. Fuldt selvkørende biler skal bevise deres sikkerhed og pålidelighed i forskellige trafikmiljøer, før de kan opnå bred accept regulatorisk. Tesla har brug for grønt lys fra lokale og nationale myndigheder, hvilket kan variere betydeligt fra region til region.

Hvordan tror du, denne teknologi vil påvirke antallet af privatbiler og transporteffektivitet?

Her er et bud:

Claus

Disclaimer: Jeg ejer aktier i Tesla og overståede er udelukkende til informationsformål. Det er derfor ikke en anbefaling om at købe, ikke købe, sælge eller ikke at sælge aktier i Tesla.

[Claus_D_R (Claus)]

Fokus på omkostningsreduktioner

Her er et billed fra Tesla’s Q1 2024.

De laver et cost grind.
Et cost grind et et genbesøg af hver del; for at finde steder at reducere omkostningerne med designeffektivitet, forsyningskædeforbedringer og fremstillingsforenkling

Claus

Disclaimer: jeg ejer aktier i Tesla

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla’s økosystem

I nogle af de ovenstående indlæg har jeg forsøgt, at beskrive de enkelte dele i økosystemet.

Udover Ride-Hail som beskrevet ovenfor er Tesla Forsikring et nyt område.

Tesla tilbyder i nogle stater i USA sin egen bilforsikring, hvor præmien er baseret på kørselsdata fra køretøjet og kan give kunderne konkurrencedygtige priser baseret på deres egen kørsel.

Tesla ønsker at lave de sikreste køretøjer i verden.

Denne mission driver også Tesla Forsikring.

Pris der er baseret på kørselsdata vil forbedre føreradfærd og belønner sikker kørsel, som i sidste ende giver færre uheld.

Alt sker via bilens app.

Se mere om produktet her:

https://www.tesla.com/insurance

Claus

Disclaimer: Jeg ejer aktier i Tesla og overståede er udelukkende til informationsformål. Det er derfor ikke en anbefaling om at købe, ikke købe, sælge eller ikke at sælge aktier i Tesla.

[Claus_D_R (Claus)]

Tesla’s supercomputer Dojo

Hvad er Dojo egentlig, og hvorfor investerer en bilproducent som Tesla i en supercomputer?

Hvad er det, der gør Tesla’s AI tilgang unik, når de, ligesom mange andre, stadig køber hardware fra leverandører som NVIDIA og AMD?

Dojo: En Supercomputer Skræddersyet Til Videotræning

Dojo er Teslas skræddersyede supercomputer, omhyggeligt designet til specifikt at træne AI-modeller på videodata, til brug i f.eks. selvkørende biler. Denne avancerede platform er ikke bare endnu en supercomputer; den er fundamentalt skabt til machine learning med et særligt fokus på videotræning, som udnytter videodata fra Teslas omfattende flåde af køretøjer. Formålet er at forbedre og finjustere den software-løsning, der er afgørende for Teslas ambitioner inden for selvkørende biler.

Teslas Dojo supercomputer repræsenterer mere end bare en investering i avanceret hardware; den markerer et strategisk skridt mod en dybdegående integration af AI i deres køretøjer og andre avancerede teknologiske projekter, som for eksempel Teslas Optimus humanoid-robot. I modsætning til mange virksomheder, der er nødsaget til at indkøbe og tilpasse eksisterende hardware, er Dojo specifikt designet af Tesla til at løse særlige udfordringer, såsom behandlingen af de kolossale mængder videodata, der genereres af deres køretøjer. På samme måde som ChatGPT lærer fra tekst på internettet, trænes Dojo ved at analysere videodata fra Tesla-bilerne.

Opbygning, Skalerbarhed og Fremtidssikring

I hjertet af Teslas Dojo-system ligger den specialdesignede D1-chip, designet af Tesla og produceret af TSMC, som udgør kernen i Dojos effektive databehandling.

Hver træningsflise, eller “tile”, består af 25 vandkølede D1-chips, arrangeret for optimal termisk effektivitet og beregningskapacitet.

I hvert kabinet, eller skab, kan der placeres 12 af disse træningsfliser. Disse fliser er stablet for at minimere afstanden og dermed kommunikationstiden mellem dem, hvilket er afgørende for at opnå hurtige og effektive beregninger. Én fuld ExaPOD består af 10 skabe, hvilket resulterer i en samlet struktur med 120 træningsfliser. En sådan samling af træningsfliser rummer i alt 1.062.000 anvendelige kerner og er i stand til at nå en samlet beregningskraft på 1 exaflops.

Et andet centralt element i Teslas strategi er skalerbarheden af Dojo. I stedet for løbende at skulle investere i helt nye systemer, som teknologien udvikler sig, er Dojo designet til at være modular og let opgraderbar. Dette sikrer, at Tesla kan fortsætte med at udvide deres beregningskapacitet effektivt uden store omkostninger.

Tesla forventer, at Dojo vil blive verdens kraftigste AI træningscomputer, og at den til samme pris som eksterne supercomputerløsninger, vil kunne levere omtrent 4x bedre performance, på 5 gange så lidt plads, samtidig med at den levere 1,3 gange bedre performance output pr. watt.

Strategisk Udvikling og Ekspansion af Teslas AI-Infrastruktur

Teslas seneste regnskabsrapport afslørede, at Tesla alene i Q1’24 investerede $1 milliard i deres AI-infrastruktur. Under fremlæggelsen af regnskabet blev AI-investeringen fremhævet som en vækstmulighed, og Elon Musk forklarede, at virksomheden ikke længere er begrænset af træningskapacitet, men derimod mængden af tilgængelig data. Denne milepæl kommer efter en betydelig forøgelse i Teslas AI-træningskapacitet, som voksede med over 130% i Q1 og næsten 800% over det seneste år. Rapporten viser også, at Tesla på nuværende tidspunkt har en installeret træningskapacitet på det, der svarer til 35.000 NVIDIA H100 GPU’er. Dette antal forventes at stige til omkring 85.000 ved årets udgang, hvilket vil øge Teslas AI-træningskapacitet markant.

Her ses en graf af Tesla’s tidligere udvikling af AI-Træningskapacitet målt i NVIDIA H100 GPU’er:

Konkurrencedygtige Fordel ved Egenudviklet Hardware og Software

I en branche, hvor mange virksomheder er afhængige af eksterne leverandører som Nvidia for at dække deres behov for datacenterudstyr, skiller Tesla sig ud med deres egenudviklede hardware og software. Denne integrerede tilgang betyder, at selvom Tesla stadig investerer i NVIDIA og AMD’s teknologi, er de ikke nær så afhængige af tredjeparter som andre. Dojo fungerer dermed som et hedge mod ekstreme prisstigninger forårsaget af ekstrem efterspørgsel, og Tesla udvikler derfor denne løsning sideløbende med sine investeringer i tredjepartsprodukter som NVIDIA’s H100 GPU’er. Denne strategi gør det ikke kun muligt for Tesla at reducere deres omkostninger, men også at finjustere løsningerne til nøjagtigt at matche deres specifikke behov, hvilket er en markant konkurrencefordel.

Anders Bæk Møller har skrevet om Dojo i et indlæg fra sep 2023. Men jeg tænkte, at det kunne være godt med yderligere beskrivelse og en forklaring på hvordan Tesla, nu har forbedret deres selvkørende teknologi så meget, at de kan lancere Ride-Hail service i nær fremtid, som beskrevet i tidligere indlæg.

Claus

‘Know what you own, and know why you own it’ - Peter Lynch

Disclaimer: Jeg ejer aktier i Tesla og overståede er udelukkende til informationsformål. Det er derfor ikke en anbefaling om at købe, ikke købe, sælge eller ikke at sælge aktier i Tesla.