Ja markedet står lidt i stampe i de her dage - det er som om vi ikke helt har afgjort hvor vi er på vej hen - men vi venter også på flere vigtige pejlemærker :
-
Torsdag kl. 14:30 kommer de nyeste inflationstal fra USA - de kommer til at betyde rigtig meget for den kommende tid på markederne og dollarkursen. Hvis de er lavere end forventet ser vi nok dollaren falde, hvilket kan gavne olieprisen.
-
Hvordan går det med Covid-19 situationen i Kina - nærmer den “akutte krise” sig en afslutning, så den igen kommer i gang i samfundet ?
-
Hvad kommer der til at ske op til den 5. februar, når sanktionerne mod Ruslands handel med raffineret olie træder i kraft ?
Som du selv skrev, så er det interessant at de kinesiske husholdningers opsparing er steget - enig; det kunne bestemt godt underbygge et opsving.
Jeg mener stadig olieprisen skal op - det samme skal aktiekursen på D/S Norden - de seneste fald har begge været overdrevet - usikkerheden er stor og præger de voldsomme udsving - dog synes jeg selv bare at alt taler for vi kommer nærmere os en bedre situation på næsten alle punkter ; Kina får overstået deres akutte Covid-19 krise, inflationstallene fortsætter faldene, måske stiger renten mindre end ventet til februar - og burde de nye sanktioner mod Rusland fra 5. februar netop ikke understøtte produkttankmarkedet og olieprisen ?
Hellenic Shipping News har i dag i en interessant artikel om dette :
Will sanctions on Russian diesel pay off for product tankers?
Shipping Watch mener de seneste olie prisfald skyldes uventet stigning i olielagrene :
En uventet stigning i de amerikanske råolielagre sendte olieprisen en smule ned.
(tilføjelse) … og stigningen viser sig at være kæmpestor : de amerikanske råolielagre steg med 18,9 mio. tønder i den forgangne uge - det oplyser det amerikanske energiministerium onsdag i deres opgørelse. Analytikerne havde ventet et fald på 0,7 mio. tønder. Lagrene af benzin steg med 4,1 mio. tønder - man havde forventet en stigning på 0,7 mio. tønder !
(tilføjelse) … og måske skulle det også lige nævnes, at fusionsplanerne mellem rederierne Euronav og Frontline jo er faldet til jorden og ikke bliver til noget.
Det er angiveligt Frontline der har trukket sig - hvilket Euronav er højlydt utilfreds med.
Jeg tænker det er rigtig gode nyheder for både Torm og D/S Norden på længere sigt
Sidst, vil jeg lige nævne historien om, at Søfartsstyrelsen i dag har besluttet sig for at gå ind i en arbejdsulykkesag der desværre endte med dødelig udgang sidste år. Søfartsstyrelsen vil undersøge, om der på baggrund af Havarikommissionens kritiske rapport, er grundlag for at drage D/S Norden til ansvar for dødsulykken sidste år på tankskibet Norden Magic.