SaaS-sektoren: I relation til den danske software as a service sektor (SaaS) så vi i går et tilbud fra privatmarkedet på Digizuite om at afnotere selskabet med en præmie på 37% i forhold til lukkekursen den 4 Juli 2023. Dette værdisætter selskabet målt på EV/ARR ca. 7,5x (2022a). Dette skal ses i forhold til vores seneste opgjorte værdiansættelse af den samlede danske SaaS sektor på ca. 4,5x.
I vores seneste SaaS sektorrapport satte vi netop fokus på emnet om, at privatmarkedet synes at værdisætte SaaS selskaber højere end aktiemarkedet. Et aktiemarked, som lige nu har det svært med selskaber der vokser, men ikke profitable. Afnotering til højere priser er en tendens vi har set både på det nordiske samt amerikanske marked.
En update på SaaS sektoren er ude - interessant er, at valuation gap mellem den danske og amerikanske SaaS sektor er blevet større i 2023 (DK: 3,0x ARR vs. USA: 7,0x ved udgangen af december 2023). Spørgsmålet er, om risikovilligheden blandt investorerne bevæger sig fra de større selskaber til de mindre vækstselskaber, der i høj grad styres af renterne.
Tidligere på ugen udsendte vi vores SaaS nyhedsbrev, der dækker januar måned, hvor vi så et rebound i den danske SaaS sektor.
Vi gennemgår i videoen hovedbudskaberne fra nyhedsbrevet, herunder udviklingen i prissætningen, de seneste nyheder samt et kig frem mod årsrapporterne, der bliver aflagt i de kommende måneder. Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=u1geQnlxD5k