Jeg har investeret siden jeg fyldte 18 år, og har været i gang i snart to år nu. Jeg har altid elsket at regne tal og diverse % osv. ud. Og de sidste par dage, har jeg gået med tanket om det kunne betale sig at investere for lånte penge.
Jeg har derefter læst en del online og sammenlignet forskellige lån. Jeg ved selvfølgelig godt, at der altid er risiko forbundet med investering.
Jeg stor i den livssituation at jeg har tæt på 0 udgifter om måneden. Denne situation ændre sig ikke det næste 2-3 år. Jeg har et arbejde som jeg har glad for, hvor jeg får udbetalt mellem 17-20.000kr om måneden.
Jeg har dertil kigget på et lån hvor at renten er på 7%, og mine forventninger er at markedet stiger med mere end 7% de næste par år.
Derfor har jeg regnet på min løn og skat, mht. fradrag for lånets rente, at jeg også vil kunne få udbetalt 3500kr. ekstra om året.
Lånets størrelse i dette eksempel vil være på 200.000kr - i tænker nok at jeg bare kunne indbetale løbende hver måned til et depot. Men hertil har jeg tænkt at jeg går glip af en del renters renter fra start.
Derfor ville jeg høre om der er nogle af jer, som har erfaring med dette? Og hvis ikke så vil jeg meget gerne hører hvad i ellers tænker om ideen. Dbh Matthias
Hej Matthias
Mit bedste råd vil være, at du ikke skal spekulere for lånte penge. Hvis du absolut gerne vil geare lidt, så kan du jo købe gearede certifikater fx x2. Her betaler du også en skjult rente, men kun så længe du holder certifikatet.
Men ellers mener jeg at investering har to formål:
*forrentning - som du har meget fokus på
*formuebevarelse - lad være med at miste dine penge.
Vh
HE
Umiddelbart vil jeg foreslå dig lige at vente et par år, og få lidt mere erfaring med aktiemarked før du kaster dig ud i investering for lånte penge.
Har du huske at du skal betale skat af evt. gevinst på aktierne.
Hvordan vil du have det hvis marked falder med 15 pct. og du så taber 30.000 kr. ud af de 200.000 du har lånt.
Har du huske oprettelsesomkostninger ved lånet?
Kan din bank kræve lånet tilbage betalt - Du risikere at de gør det netop på det tidspunkt hvor market er nede med 15 pct.
For 20 år siden solgte Sydbank og andre banker portefølger, hvor de gearede dit indskud, og hvor det var professionelle der stod for handlerne. Vi var mange der tabte penge på det!.
Dit ræsonnement, at hvis afkastet af aktieinvesteringen er større end lånerenten, så vil det være en god ide at låne til investering, er jo helt korrekt.
Jeg vil foreslå dig at genoverveje 3 ting:
Risikoen er skæv forstået på den måde, at lånerenten er du juridisk forpligtet til at betale, men dit afkastet er usikkert både mht. størrelse og tidspunkt. Normalt påtager man sig ikke en risiko uden at have udsigt til en passende kompensation. Vurderer du, at kompensationen er stor nok pt.?
En lånerente på 7% virker høj. Kan din lånerente ikke blive lavere? Nordnet giver porteføljelån på ned til ca. 4% og uden etableringsomkostninger.
I dine beregninger medtager du fradragsværdien af dine renteomkostninger, men du undlader merskatten af dit investeringsafkast.