Diversificering - Hvor mange aktier skal man eje?

Diversificering - Hvor mange aktier skal man eje?

Diversificering er et af de mest brugte ord inden for investering, og folk har vidt forskellige holdninger til emnet. Det er et svært emne, da der ikke er et korrekt svar til det hyppigt stilte spørgsmål: Hvor mange aktier skal man eje?

Hvis man ser på billedet nedenunder, fremstår det at ens risiko falder markant, når man ejer 1 aktie ift. 10. Herefter falder risikoen ubetydeligt, altså risikoen mellem at eje 10 eller 100 aktier er minimal.

Det er dog vigtigt at fremhæve: Flere aktier ≠ Mindre risiko. Det handler om hvilke aktier du ejer. Ved at eje få aktier som er eksponeret mod forskellige sektorer, ledet af en god ledelse, billig værdiansættelse osv osv… Vil du påtage dig lavere risiko end at eje 100 aktier inden for samme branche.

Efter min mening øges risikoen for antallet af ejet aktier, når du ejer >30 aktier, især for private investorer. Det begreb bliver blandt andet beskrevet som “diworsification”, af den kendte investor Peter Lynch. Når man ejer en stor mængde aktier, mangler man som investor overblik over ens investering. Hvis du eksempelvis ejer 50 aktier, skal du ca. læse 200 kvartalrapporter på et år. Derudover skal man være opmærksom på den genrelle drift, konkurrenter, værdiansættelse osv osv… Det er de færreste som har tid til det. Disse personer vil være bedrestillet, ved at eje etf´er/indekser. Hvis man vil undgå, at eje en stor mængde aktier, skal man være kristisk ved ens beholdninger. Hvis man finder en ny idé (aktie), der ikke tilbyder samme Risk Reward, som resten af porteføljen, skal aktien ikke købes.

Der er flere investorer, som har snakket imod den generelle defination af diversificering: Flere aktier = mindre risiko. Blandt andet har Warren Buffet og hans partner Charlie Munger, været store fortalere for en koncentreret portefølje.

​​

‘Diversificering er for investorer, der ikke ved noget.’ Denne udtalelse er fra Charlie Munger, som peger på ideen om at erfarne investorer, der har en dybdegående viden, kan identificere ekstraordinære investeringsmuligheder, hvor diversifikation måske ikke er nødvendigt.

Warren Buffet, har også udtalt: ‘Du vil se ting (aktier), hvor det ville være en fejltagelse ikke, at have ens halvdelen af ens kapital i det.’ Igennem de sidste 100 år på aktiemarkedet har Warren Buffet opnået det højeste vedvarende afkast. Han har på forskellige tidspunkter haft imellem 50%-75% i én position. Selvom de har haft >50% af deres kapital i én position, har de været mere diversifceret end folk med >30 aktier. De er diversificeret i: At købe billigt, kvalitet, og en god ledelse. Ens mængde af aktier i sin portefølje, handler derfor om ens egne kvaliteter, og her det vigtigt, at man har et realistisk syn på ens evner. Folk skipper ofte diversificering, når Bitcoin er på toppen af en cyklus, eller lige nu når AI relateret aktier er steget markant. Folk overestimerer deres egne kvaliteter.

I sidste ende afhænger valget mellem koncentreret investering eller diversifikation, af den enkeltes viden, risikovillighed og evne til at identificere exceptionelle muligheder. Det er derfor uhyre vigtigt at nøje overveje ens egen situation.

2 Synes om